Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

206 Huyghens. sig fra en Ring om Kloden, og han saa samme Aar en af Saturns Maaner, som senere have vist sig at være 8 i Antal. Disse astronomiske Opdagelser have selvfølgelig Sammenhæng med Huyghens store Fortjeneste af Kikkerten, baade i teoretisk og praktisk Henseende. En Følge af den Navnkundighed, som Huyghens allerede vandt ved sine Ungdomsarbejder, var, at han i 1663 under et Ophold i Lon- don blev udnævnt til Medlem af Royal Society, og i 1665, da Ludvig XIV af Frankrig opret- tede et videnskabeligt Akademi, og hertil indkaldte nogle af Verdens fineste Viden- skabsmænd paa gunstige Vilkaar, skete dette først, efter at den franske Minister Colbert havde sikkret sig, at Huyghens, der allerede havde flere gode Venner blandt Videnskabs- mændene i Paris, vilde følge Indbydelsen. Huyghens blev saaledes i nogle Aar en af Hovedpersonerne i Akademiet, hvorfra der udgik smukke Arbejder; men da senere det nantiske Edikt [q] blev ophævet, følte han sig ikke længere tryg i Paris, hvorfor han — lige som flere andre — drog bort, undskyldende sig med sit mindre gode Helbred. Herefter levede han i Haag til sin Død 1695. Huyghens er en af de ypperste Tænkere og Naturforskere, der har levet. Han har udført udmærkede Arbejder, ikke alene i Fig. 169. Pendul med Anker anerede nævnte Retninger; men vi ville og Hemhjul. ® ’ senere træne hans retledende Spor paa ofte hidtil ubetraadte Veje paa andre Omraader af Fysiken og Mate- matiker! (Lyslæren, Varmelæren; han har bl. a. grundet Sandsyn- lighedsregningen). Huyghens var ugift. Han er en af Datidens »store Peber- svende«, blandt hvilke ogsaa kan nævnes Hooke, Boyle, Newton, hvorom senere, og Leipnitz [ø]. § 162. Huyghens Pendulur var en ligefrem Sammenstilling af de tidligere Hjulure med Lodder (§ 159) og Pendulet. Dette blev saa at sige anbragt istedenfor Bilanzen; men vi ville fore- trække at vise den Form, som Huyghens allerede i 1659 gik over