Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Penduluret. 207 til, og som nu i Reglen bruges. Den er angivet i Fig. 169, som viser det hurtigst omdrejende Hjul i Hjulværket (Hemhjulet). Det øvrige Hjulværk er ikke tegnet. Hemhjulets Omdrejningsretning er angiven ved en hvid Pil, og dets Tænder ere ejendommelig formede. Som Figuren viser, kan det i Øjeblikket ikke komme frem for Pendulets Ankerhage tilvenstre, men naar Pendulet selv svinger tilvenstre, slipper Ankerhagen den vedkommende Tand løs, og Hju- let farer afsted, dog kun omtrent saa meget som Tand; Anker- hagen tilhøjre bliver nemlig ved Pendulets Bevægelse ført ind i et Tandmellemrum og stopper altsaa en Tand i højre Side af Hjulet. Naar Pendulet derpaa atter svinger tilhøjre, slipper Tanden i højre Side fri af Hagen tilhøjre; men Hagen tilvenstre er da atter inde i et Mellemrum og stopper den næste Tand i venstre Side af Hjulet. Saaledes slipper Hjulet kun 1 Tand frem for hver Svingning tilhøjre og tilvenstre, som Pendulet gør. Paa den anden Side ere Hagerne, som det ogsaa ses paa Figuren, skraat afskaarne, saa at en Tand, der har været stoppet af en af Hagerne, vil, idet den slipper løs, stryge henad den skraa Ankerflade og derved bringe Pendulet til at svinge lidt længere ud, end det ellers vilde have gjort. Saaledes opnaas, at Pendulets Svingninger ikke formindskes, og at Uret altsaa vedbliver at gaa, indtil Loddet er sunket helt ned; »trækkes« Loddet op forinden, beholder Uret sin Gang. Anbringes nu Visere, der besørge en Optælling af Hjulom- drejningerne og altsaa af Pendulsvingningerne, har man en Tids- maaler, der er uafhængig af Akselsmørelse, Urloddets Størrelse, o. 1. og kun bestemt ved Pendulets Længde. Ved at forandre denne (skrue den linseformede Klump op eller ned) regulerer man Urets Gang (§ 156). § 163. Huyghens fik mange Lykønskninger og Æresbevis- ninger i Anledning af Løsningen af denne vigtige Opgave. Men der manglede heller ikke paa Forsøg paa at frakende ham Æren. Italienerne søgte — med Urette — at hævde, at den af Galilei foreslaaede Indretning (§ 157) var et Pendulur; og en Engelsk- mand, Becher, udkastede grove Beskyldninger mod Huyghens og paastod, at flere ældre Ure havde været regulerede af et Pendul. Ganske vist syntes dette at skulle stadfæste sig, idet Huyghens hos den danske Gesandt i Haag endog fandt et Pendulur, der havde