Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

208 Hjullinien. tilhørt Tyge Brahe; men Ole Rømer, om hvem senere, oplyste ham om, at Pendulet var senere indsat, og paa samme Maade var det gaaet med mange andre gamle Ure, der vare bievne forvandlede til Pendulure. § 164. Den Tid, et —■— — Pendul bruger til en / \ \ \ Svingning, er næsten \ \ /' /' uafhængig af Svingnin- '"z ' gens størrelse. Huyghens Fig. 1/0. Hjullinien. gav j god gam_ stemning med sit Valgsprog — ingen Ro, inden han ad Tænknin- gens Vej fik fundet, hvad det er for en Bane, et Legeme skal bevæge sig i, for at Svingningstiden skal være aldeles uafhæn- gig af Svingningens Størrelse. Det viste sig at være en saakaldt Kykloide eller Hjullinie. Ruller et Hjul henad en ret Linie, vil et Punkt p i dets Omkreds tegne en Hjullinie (Fig. 170). Vendes Hjullinien med Hulheden opad dcbae (Fig. 171) har man den eftersøgte ligetidige Bane; en Kugle bruger nøjagtig samme Tid om at naa til a, hvad enten den begynder at falde ved &, c eller d. Huyghens fandt endvidere, at han kunde faa et Legeme til at bevæge sig i Banen dcbae ved at ophænge det, i en Snor i Punktet hvor to faste Skabloner m d og m e af Hjullinier støde sammen; og han bragte virkelig et saadant Pendul i For- bindelse med et Ur. Dette er m smukt udtænkt, men uden prak- tisk Betydning. Et almindeligt J/ \ \. Pendul (der gaar i en Cirkelbue) | er praktisk at foretrække og ^asaa^/ y । forandrer sine Udsving saa lidt, \z / I / at der slet ingen Grund er til at forsøge at indrette noget fi- & nere. Fig-171. En lidt yngre Matematiker Et Pendul, som følger en Hjuiiinie. Johann Bernoulli født i Basel 1667, men af hollandsk Her- komst, fandt, at Hjullinien ikke alene er »Ligetidslinie« men ogsaa »Snarfaldslinie,« o: at naar et Legeme skal bevæge sig hurtigst muligt ved Tyngden fra b til a, skal det følge denne Linie, og ligesaa fra c til a og fra d til a; og denne Vej tilbage-