Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Ure med Uro. 209 lægges hurtigere end den retlinede Bane eller nogen anden Vej fra ö, c eller d til a. § 165. Hjulure med Lod og Pendul kunne selvfølgelig ikke indrettes til Lomme- eller Skibsbrug. Man havde tidligere erstattet Loddet med en Spiralfjeder, og istedenfor Vindfang eller Bilanz brugte man andre Ting, der kunde sinke Bevægelsen, f. Eks. en Svinebørste. En Nürnberger ved Navn Peter Hele skal c. 1510 have udbredt saadanne Lommeure, som fik Navn af levende Nürn- bergæg. Men disse bleve først til virkelige Tidsmaalere, da de forsynedes med en lignende ligetidig Mekanisme som Pendulet, nemlig Uroen. Denne er utvivlsomt først opfunden af Engelsk- manden Robert Hooke c. 1658. Hooke offentliggjorde imidlertid Fig. 172. Ur med Uro N, drevet af en optrukken Fjeder A. intet om Sagen, saa da Huyghens i 1675 skrev om Uroen, var det hans selvstændige Opfindelse; men han afstod villig Æren til Hooke, da denne senere meddelte og beviste sin Prioritet. Hooke lod først Uroen bestaa af en ret Staalfjeder, men senere af en spiralsnoet Fjeder,, hvis ene Ende er fæstet ved Stativet N (Fig. 172), medens den anden er fæstet paa Akslen af et lille Svinghjul. Dette vil indtage en Hvilestilling, naar Fjederen ikke er spændt; men drejer man Hjulet til den ene Side, vil Fjederen føre det tilbage gennem Hvilestillingen til den anden Side, hvor- fra Fjederen atter vil føre det gennem Hvilestillingen o. s. v., ganske som Tyngden fører Pendulet frem og tilbage forbi dettes Hvilestil- ling, og, ligesom dette, med temmelig ligetidige Svingninger, o: uaf- hængigt af Svingningernes Størrelse. Ved et Anker eller en anden Historisk Fysik. I. 14