Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ure med Uro.
209
lægges hurtigere end den retlinede Bane eller nogen anden Vej
fra ö, c eller d til a.
§ 165. Hjulure med Lod og Pendul kunne selvfølgelig ikke
indrettes til Lomme- eller Skibsbrug. Man havde tidligere erstattet
Loddet med en Spiralfjeder, og istedenfor Vindfang eller Bilanz
brugte man andre Ting, der kunde sinke Bevægelsen, f. Eks. en
Svinebørste. En Nürnberger ved Navn Peter Hele skal c. 1510
have udbredt saadanne Lommeure, som fik Navn af levende Nürn-
bergæg. Men disse bleve først til virkelige Tidsmaalere, da de
forsynedes med en lignende ligetidig Mekanisme som Pendulet,
nemlig Uroen. Denne er utvivlsomt først opfunden af Engelsk-
manden Robert Hooke c. 1658. Hooke offentliggjorde imidlertid
Fig. 172. Ur med Uro N, drevet af en optrukken Fjeder A.
intet om Sagen, saa da Huyghens i 1675 skrev om Uroen, var det
hans selvstændige Opfindelse; men han afstod villig Æren til
Hooke, da denne senere meddelte og beviste sin Prioritet.
Hooke lod først Uroen bestaa af en ret Staalfjeder, men
senere af en spiralsnoet Fjeder,, hvis ene Ende er fæstet ved
Stativet N (Fig. 172), medens den anden er fæstet paa Akslen af
et lille Svinghjul. Dette vil indtage en Hvilestilling, naar Fjederen
ikke er spændt; men drejer man Hjulet til den ene Side, vil Fjederen
føre det tilbage gennem Hvilestillingen til den anden Side, hvor-
fra Fjederen atter vil føre det gennem Hvilestillingen o. s. v., ganske
som Tyngden fører Pendulet frem og tilbage forbi dettes Hvilestil-
ling, og, ligesom dette, med temmelig ligetidige Svingninger, o: uaf-
hængigt af Svingningernes Størrelse. Ved et Anker eller en anden
Historisk Fysik. I. 14