Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
210 Robert Hooke. Indretning bestemmer Uroen saa Hemhjulets Hastighed, og Uroens Svingninger opretholdes af Hemhjulets smaa Tryk ligesom ved Penduluret. § 166. Robert Hooke er født paa Øen Wight 1635. Han var af svag Legemsbygning, og hans Uddannelse vekslede imellem Haandværk og Studering. Han blev cleg en lærd Mand og havde meget Snille. Han fik en Ansættelse først som Eksperimentator og senere som Sekretær ved det kgl. engelske Videnskabernes Selskab. Da han havde opfundet Lommeuret (med Uroen), fik han et smukt Tilbud af Robert Boyle om dets Udbytning, men med den ham ejendommelige Pirrelighed afviste han det og gik derved glip af enhver som helst Fordel af Opfindelsen, ja vilde endog have tabt Æren derfor, hvis ikke Huyghens’ Ædelmodiglied var kommen ham til Hjælp. Hooke har ligesom Huyghens leveret smukke Arbejder paa mangfoldige af Fysikens Omraader og har navnlig konstrueret mange praktiske videnskabelige Maaleinstrumenter. Noget enkelt stort Gennembrud blev han derimod ikke Ophavsmand til. Han synes at have ført en ensom og trist Tilværelse, gik endnu som gammel Mand sjælden i Seng og da altid med Klæderne paa. — Bekendt er Hookes heftige Strid med Newton, som han beskyldte for at have stjaalet den store Opdagelse fra ham, hvorom senere, hvad han dog aldrig beviste; og der er Grund til at antage, at hvis Hooke har beskæftiget sig med det store Spørgsmaal, som Newton med Genialitet og Tankeklarhed løste, saa er han ikke naaet videre end til uklare Anelser. Han døde 1703. ANDRE KRUMLINEDE BEVÆGELSER. § 167. Man vil faa en Forestilling om, hvor vanskeligt det var at vikle sig ud af de aristoteliske Forestillinger, naar man lægger Mærke til, hvor hildet Galileis samtidige, Engelskmanden Francis Baco, endnu var deri, skønt han mere end nogen anden forsøgte at arbejde sig ud deraf. Han levede fra 1561 til 1626. Ved Fødsel var han knyttet nær til Hoffet og gjorde en hurtig Løbebane lige til Statens høj- este Embedsstilling som Englands Lordkansler. Han blev ophøjet til Baron af Verulam og Viscount af St. Alban. Fra denne Højde blev han pludselig styrtet til Tab af alle sine Værdigheder, idømt en Mulkt paa 4000 Pund og livsvarigt Fængsel, fordi han, maaske