Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
Robert Hooke.
Indretning bestemmer Uroen saa Hemhjulets Hastighed, og Uroens
Svingninger opretholdes af Hemhjulets smaa Tryk ligesom ved
Penduluret.
§ 166. Robert Hooke er født paa Øen Wight 1635. Han
var af svag Legemsbygning, og hans Uddannelse vekslede imellem
Haandværk og Studering. Han blev cleg en lærd Mand og havde
meget Snille. Han fik en Ansættelse først som Eksperimentator og
senere som Sekretær ved det kgl. engelske Videnskabernes Selskab.
Da han havde opfundet Lommeuret (med Uroen), fik han et smukt
Tilbud af Robert Boyle om dets Udbytning, men med den ham
ejendommelige Pirrelighed afviste han det og gik derved glip af
enhver som helst Fordel af Opfindelsen, ja vilde endog have tabt
Æren derfor, hvis ikke Huyghens’ Ædelmodiglied var kommen ham
til Hjælp. Hooke har ligesom Huyghens leveret smukke Arbejder
paa mangfoldige af Fysikens Omraader og har navnlig konstrueret
mange praktiske videnskabelige Maaleinstrumenter. Noget enkelt
stort Gennembrud blev han derimod ikke Ophavsmand til. Han
synes at have ført en ensom og trist Tilværelse, gik endnu som
gammel Mand sjælden i Seng og da altid med Klæderne paa. —
Bekendt er Hookes heftige Strid med Newton, som han beskyldte for
at have stjaalet den store Opdagelse fra ham, hvorom senere, hvad
han dog aldrig beviste; og der er Grund til at antage, at hvis Hooke
har beskæftiget sig med det store Spørgsmaal, som Newton med
Genialitet og Tankeklarhed løste, saa er han ikke naaet videre
end til uklare Anelser. Han døde 1703.
ANDRE KRUMLINEDE BEVÆGELSER.
§ 167. Man vil faa en Forestilling om, hvor vanskeligt det
var at vikle sig ud af de aristoteliske Forestillinger, naar man
lægger Mærke til, hvor hildet Galileis samtidige, Engelskmanden
Francis Baco, endnu var deri, skønt han mere end nogen anden
forsøgte at arbejde sig ud deraf.
Han levede fra 1561 til 1626. Ved Fødsel var han knyttet
nær til Hoffet og gjorde en hurtig Løbebane lige til Statens høj-
este Embedsstilling som Englands Lordkansler. Han blev ophøjet
til Baron af Verulam og Viscount af St. Alban. Fra denne Højde
blev han pludselig styrtet til Tab af alle sine Værdigheder, idømt
en Mulkt paa 4000 Pund og livsvarigt Fængsel, fordi han, maaske