Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Francis Baco. 211 mere af Svaghed end af Begærlighed, havde ladet sig bestikke ved Uddeling af’ Embeder. Kongen benaadede ham dog snart efter, hvad Fængselstraffen angik, og gav ham ogsaa 1800 Pund aarlig til Livsophold; men Baco rejste sig ikke efter Fornedrelsen og levede tillige kun faa Aar efter sit Fald. I 1620, Aaret før han blev styrtet, udgav han en Bog, der væsentlig handlede om, hvorledes Videnskaben bør dyrkes, og den er et saa kraftigt Indlæg imod den filosoferende aristoteliske Natur- betragning, at han af mange, navnlig af Engelskmænd, er bleven betragtet som Naturforskningens Reformator. Fra sin høje Stilling kunde han med Eftertryk gøre gældende, at »tomme Spekulationer ere Skyld i Videnskabens Forfald«, og at det gjaldt om at komme tilbage til det erfaringsmæssige Naturstudium (Empirien). »Alle Empiriens Bække strømme ud i Filosofiens Ocean.« Heraf flyder Erkendelse af de virkelige Aarsager. »Hensigtsaarsagerne ere i Fysiken ufrugtbare Jomfruer.« Francis Baco ivrede i den Grad for Forsøget og imod Spekulationen, at selv Matematikken for ham kun havde en underordnet Betydning. Der kunde vistnok trænges til en saadan Tale i Datiden, og den har uden Tvivl gjort Virkning, eftersom den kom fra en saa høj Talerstol; men bedre end at tale derom vilde det dog have været at handle derefter, som Galilei allerede længe havde gjort, da Bacos Bog udkom. Og hvor godt fulgte Baco saa selv sine Forskrifter? Han vil f. Eks. have undersøgt, hvilke Legemer der bevæge sig ved Tunghed, hvilke ved Lethed; fremdeles: hvilke ere Lethedens Grænd- ser? og endelig: hører Luft til de tunge eller de lette Legemer? Men idet nu Francis Baco selv skal til at udrede Bevæ- gelseslæren, møder han med en Systematik, som ikke giver Ari- stoteles’ stort efter, idet han anser det for nødvendigt at tale om 19 forskellige Arter af Bevægelse, og en af disse er f. Eks.: »Be- vægelse paa Grund af Afsky for Bevægelse«. Og det er den samme Mand, der ivrer imod Hensigtsaarsager! § 168. I Sammenligning med Francis Bacos Arbejde viser det Gennembrud sig des større, som Galilei gjorde ved at opstille Inertiens Lov og hævde, at ved Kræfters Samvirken udret- ter hver enkelt Kraft det samme, som den vilde udrette alene. Ud fra denne ene Sandhed kunne alle, selv de mest sam- mensatte, Bevægelsesfænomener klares, saaledes som vi allerede have set, at Galilei gjorde det m. H. t. det fri Fald, Skraaplanet 14*