Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

212 Gamle Forestillinger om Kastebevægelsen. og Pendulet. Han klarede endvidere Kastebevægelsen, hvorom der tidligere havde hersket besynderlige Forestillinger. Fig. 173. Banen for et vandret udkastet Legeme Efter Aristoteles mente man, at naar en Ting blev kastet i vand- ret Retning, vilde dens Bane komme til at bestaa af 3 Dele: først en vandret og ganske ret Linie (den voldsomme Bevægelse), saa en Cir- kelbue nemlig en Fjerdedel af en Cirkel (den blandede Bevægelse), og endelig en lodret og ganske ret Linie (den naturlige Bevægelse). I et Værk fra 1561 blev denne Teori ændret til, at Kastebanen blot bestod af to rette Linier: første fløj Lege- met ligeud med Voldsomhed, og naar dets Kraft var udtømt, faldt det den naturlige Vej lige ned. Dog havde en fremragende italiensk Matematiker, Tartaglia, hvis Navn, den »stammende«, skrev sig fra, at han som Barn var bleven mishandlet ved et Sabelhug i Hove- det, i et Værk 1537 gjort gældende, at ethvert Stykke af en Kastebane maa være krumlinet; men gøre Rede for Formen, kunde Tartaglia dog ikke. § 169. Galileis Redegørelse for Kastebevægelsen ville vi fremstille ved at vælge et Par Taleksempler. Antages først, at Legemet kastes vandret ud fra a mod b (Fig. 173), vil det i denne Retning skride frem med en jævn Hastighed, f. Eks. 5' i hver Fjerdedel Sekund. Beregner man nu (jfr. § 149), hvor lang en Vej Legemet paa Grund af Tyngden vil falde i x/4, Vs, 314-----Sekund, faar man: i Løbet af 1/i 2/4 3/4 4/< bliver Faldet 1 4 9 16 5/< Sekund 25 36 Fod.