Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Galilei klarer Kastebevægelsen. 213 Dersom Legemet bliver kastet vandret fra a, og det ikke var underkastet Tyngdens Virkning, vilde det med jævn Hastighed bevæge sig fra a til b i 6/4 Sekund. Dersom det derimod kun var underkastet Tyngdens Virkning, vilde det tilbagelægge de angivne Vejlængder nedad i de anførte Tider. Resultatet af begge Paavirkninger bliver altsaa, at Legemet om ’/4 Sekund er i m, om 2/4 Sekund i n, o. s. v., saa det følger Banen a m n op q r. En krum Linie, der tegnes efter denne Grundsætning, var vel kendt blandt Matematikerne lige fra det 4de Aarhundrede f. Kr.*). Den kaldes en Parabel. § 170. Vi skulle dernæst ved et Eksempel se, at der lige- ledes fremkommer et Parabel, naar Legemet kastes i en anden Retning. Lad os tænke os det kastet i en saadan Retning og med en saadan Hastighed ud fra d (Fig. 174), at det i hver Fjerde- del Sekund vilde skride 5' i vandret og 6' i lodret Retning. Lege- mets Bevægelse i vandret Retning vil ikke forandres af Tyngden, derimod vil Tyngdens Virkning gøre sig gældende paa Legemets Højde i ethvert Øjeblik, og vi kunne let regne os til følgende: om 0 vilde Højden paa Grund af Hastigheden alene være .. 0 vilde Højden paa Grund af Faldet alene være......... 0 den resulterende Højde over d 0 Dybden under a, der er 9' over <7, vil være.........9 74 7< 3/4 4/4 5/< 74 74 8/4 Sekund 6 12 18 24 30 36 42 48 Fod 1 4 9 16 25 36 49 64 Fod 5 8 9 8 5 0 7 16 Fod 4 1 0 1 4 9 16 25 Fod Man faar altsaa de samme Dybder som ved det vandrette Kast, naar man i det nævnte Eksempel gaar ud fra det Sted a, hvor Legemet (om 3/4 Sekund) naar sin højeste Stilling. De beregnede Tal ere fremstillede i Fig. 174, hvor d er Udgangs- punkt, dc den Vej, som Legemet vilde tilbagelægge i 8/4 eller 2 Sekunder, og hvorfra de respektive Faldhøjder ere nedfældede; dar bliver altsaa Banen, som er en Parabel. Luftens Modstand bringer dog Banen til at afvige fra Parablen, § 171. Til Sammenligning med saadanne galileiske Rede- gørelser kunde det være fristende, men ikke meget belærende at *) Se Hist. Matem. Side 308.