Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
224 Det uelastiske Stød. § 178. Man har tidligere ment, at det var det kgl. engelske Videnskabernes Selskab, der har Æren af at have fremkaldt de Arbejder, som først og paa een Gang skulde klare Stødets Bevæ- gelseslære, idet Selskabet i 1668 stillede en Prisopgave herom til sine matematiske Medlemmer. Opgaven blev besvaret af 3 frem- ragende Mænd: John Wallis, Christoffer Wreen og Huy- ghens; men Huyghens havde allerede Løsningen færdig i 1656, og fik den blot ikke offentliggjort paa Grund af van Schootens Angst for, at Huyghens skulde kompromittere sig overfor Descartes (§ 171). Da han i 1663 i London traf Wreen beskæftiget med Forsøg over Stødet, kunde han ud af sine Formler, som han havde i Hovedet, forudsige Resultatet i hvert enkelt Tilfælde. Wallis (1616—1703), Professor ved Universitetet i Oksford, var en udmærket Matema- tiker og har frembragt adskilligt af blivende Værd. Wreen (1632— 1722) var ogsaa Professor først i London, senere i Oksford, men er især bleven berømt som Bygmester. Han har i de 50 Aar fra 1668 til 1718 opført mere end 60 Kirker og offentlige Bygninger, hvoriblandt den storartede Pauls Kirke i London. De 3 Besvarelser paa Opgaven om Stødet havde den Mær- kelighed, at de kom til at udfylde hverandre. Wallis behandlede nemlig Sammenstødet af to Legemer, som efter Stødet ikke skilles ad, men forblive sammen. Dette er Tilfældet med uelastiske Legemer, som Bly, Ler og lignende Legemer, der beholde den Formforandring, de ved Stødet faar, uden at der mærkes nogen Bestræbelse efter at genindtage den oprindelige Form. Wallis gør gældende, at det ene Legemes Vægt Gange dets Hastighed, og ligeledes det andet Legemes Vægt Gange dets Hastig- hed, hvad man kalder Bevægelsesmængderne, før Stødet, maa være ligestor med den samlede Bevægelsesmængde efter Stø- det. Indhenter saaledes en 10 Punds Kugle med 5 Fods Hastig- hed en 5 Punds Kugle med 2 Fods Hastighed, saa at Bevægel- sesmængderne ere 504-10=60, ville de to Kugler paa ialt 15 Pund gaa videre med en fælles Hastighed paa 4 Fod, eftersom 15.4= 60.*) Gaa Legemerne mod hinanden, maa man naturligvis dele *) Kaldes Vægtene V og v, Hastighederne H og h, bliver Hastigheden K efter Stødet at bestemme af Ligningen: VH + vh=(V+ v).K. Hastighederne regnes med samme Fortegn, naar de gaa samme Vej; ellers med modsat.