Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
Det uelastiske Stød.
§ 178. Man har tidligere ment, at det var det kgl. engelske
Videnskabernes Selskab, der har Æren af at have fremkaldt de
Arbejder, som først og paa een Gang skulde klare Stødets Bevæ-
gelseslære, idet Selskabet i 1668 stillede en Prisopgave herom til
sine matematiske Medlemmer. Opgaven blev besvaret af 3 frem-
ragende Mænd: John Wallis, Christoffer Wreen og Huy-
ghens; men Huyghens havde allerede Løsningen færdig i 1656, og
fik den blot ikke offentliggjort paa Grund af van Schootens Angst
for, at Huyghens skulde kompromittere sig overfor Descartes (§ 171).
Da han i 1663 i London traf Wreen beskæftiget med Forsøg over
Stødet, kunde han ud af sine Formler, som han havde i Hovedet,
forudsige Resultatet i hvert enkelt Tilfælde. Wallis (1616—1703),
Professor ved Universitetet i Oksford, var en udmærket Matema-
tiker og har frembragt adskilligt af blivende Værd. Wreen (1632—
1722) var ogsaa Professor først i London, senere i Oksford, men
er især bleven berømt som Bygmester. Han har i de 50 Aar fra
1668 til 1718 opført mere end 60 Kirker og offentlige Bygninger,
hvoriblandt den storartede Pauls Kirke i London.
De 3 Besvarelser paa Opgaven om Stødet havde den Mær-
kelighed, at de kom til at udfylde hverandre.
Wallis behandlede nemlig Sammenstødet af to Legemer, som
efter Stødet ikke skilles ad, men forblive sammen. Dette er Tilfældet
med uelastiske Legemer, som Bly, Ler og lignende Legemer, der
beholde den Formforandring, de ved Stødet faar, uden at der
mærkes nogen Bestræbelse efter at genindtage den oprindelige Form.
Wallis gør gældende, at det ene Legemes Vægt Gange dets
Hastighed, og ligeledes det andet Legemes Vægt Gange dets Hastig-
hed, hvad man kalder Bevægelsesmængderne, før Stødet,
maa være ligestor med den samlede Bevægelsesmængde efter Stø-
det. Indhenter saaledes en 10 Punds Kugle med 5 Fods Hastig-
hed en 5 Punds Kugle med 2 Fods Hastighed, saa at Bevægel-
sesmængderne ere 504-10=60, ville de to Kugler paa ialt 15 Pund
gaa videre med en fælles Hastighed paa 4 Fod, eftersom 15.4=
60.*) Gaa Legemerne mod hinanden, maa man naturligvis dele
*) Kaldes Vægtene V og v, Hastighederne H og h, bliver Hastigheden K
efter Stødet at bestemme af Ligningen:
VH + vh=(V+ v).K.
Hastighederne regnes med samme Fortegn, naar de gaa samme Vej;
ellers med modsat.