Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tryk og Stød.
223
a. b, c og d vinkelret. Beregningen viser, at a b c d er en Parabel.
Jo større Omdrejningshastigheden bliver, des mere ere de virkende
Fig. 183.
En Krafts Opløsning i to andre.
Kræfter rettede ud efter, og des stejlere
bliver Overfladen. Den parabolske For-
dybning sænker sig. Ved tilstrækkelig
Hastighed bliver Karrets Bund tør, og
Vædskeoverfladen nærmer sig til at blive
lodret (cylindrisk).
Eksempel 4. Man kan nu paa anden
Vis end tidligere indse Betingelsen for
Ligevægt paa Skraaplanet. Legemets Vægt
k (Fig. 183), som stræber lodret nedad, opløses i en Kraft n, som blot
trykker Legemet ind mod Skraaplanet. og en Kraft m, der aabenbart
forholder sig tilk ligesomh tiU; (to ligedannede Trekanter; jfr. § 136).
STØDET.
§ 177. Galilei og ligeledes hans Discipel Torricelli gør den
Bemærkning, at Stødkraften er uendelig stor i Sammenligning
med Trykkraften; Stød og Tryk kunne ikke sammenlignes.
Saadanne Eksempler som følgende kunne synes at berettige
til dette Udsagn. Et haardt Slag mod en aabenstaaende Dør kan
ikke saa let lukke den som et lempeligt Tryk. Et lidet Slag med
en Nøgle paa et Glas kan bringe dette til at briste, medens samme
Glas vilde kunne taale Trykket af en Mands Vægt.
Udsagnet er dog urigtigt. Man burde snarere have sagt, at
Stødet er et meget kortvarigt og meget intensivt Tryk.
Descartes fremfører en ligefrem urigtig Paastand om Stødet,
nemlig, at naar et lille Legeme støder mod et stort, der er i Hvile,
bliver det sidste urokket, medens det lille vender tilbage med
samme Hastighed, hvormed det kom.
En Tysker ved Navn Markus Marc i, der har forsøgt sig i
Bevægelseslære noget senere end Galilei — hans Bog udkom i
Prag 1639 — fremfører baade det ene og det andet om Stødet,
der er rigtigere end det meste af det, som kom frem paa hans
Tid. BL a. gør han den rigtige Bemærkning, at naar en elastisk
Kugle træffer en tilsvarende i Hvile, overgiver den sin Hastighed
til denne og bliver selv liggende; men M ar cis Frembringelser taale
iøvrigt ingen Sammenligning med Galileis i Klarhed og Nøjagtighed.