Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Tryk og Stød. 223 a. b, c og d vinkelret. Beregningen viser, at a b c d er en Parabel. Jo større Omdrejningshastigheden bliver, des mere ere de virkende Fig. 183. En Krafts Opløsning i to andre. Kræfter rettede ud efter, og des stejlere bliver Overfladen. Den parabolske For- dybning sænker sig. Ved tilstrækkelig Hastighed bliver Karrets Bund tør, og Vædskeoverfladen nærmer sig til at blive lodret (cylindrisk). Eksempel 4. Man kan nu paa anden Vis end tidligere indse Betingelsen for Ligevægt paa Skraaplanet. Legemets Vægt k (Fig. 183), som stræber lodret nedad, opløses i en Kraft n, som blot trykker Legemet ind mod Skraaplanet. og en Kraft m, der aabenbart forholder sig tilk ligesomh tiU; (to ligedannede Trekanter; jfr. § 136). STØDET. § 177. Galilei og ligeledes hans Discipel Torricelli gør den Bemærkning, at Stødkraften er uendelig stor i Sammenligning med Trykkraften; Stød og Tryk kunne ikke sammenlignes. Saadanne Eksempler som følgende kunne synes at berettige til dette Udsagn. Et haardt Slag mod en aabenstaaende Dør kan ikke saa let lukke den som et lempeligt Tryk. Et lidet Slag med en Nøgle paa et Glas kan bringe dette til at briste, medens samme Glas vilde kunne taale Trykket af en Mands Vægt. Udsagnet er dog urigtigt. Man burde snarere have sagt, at Stødet er et meget kortvarigt og meget intensivt Tryk. Descartes fremfører en ligefrem urigtig Paastand om Stødet, nemlig, at naar et lille Legeme støder mod et stort, der er i Hvile, bliver det sidste urokket, medens det lille vender tilbage med samme Hastighed, hvormed det kom. En Tysker ved Navn Markus Marc i, der har forsøgt sig i Bevægelseslære noget senere end Galilei — hans Bog udkom i Prag 1639 — fremfører baade det ene og det andet om Stødet, der er rigtigere end det meste af det, som kom frem paa hans Tid. BL a. gør han den rigtige Bemærkning, at naar en elastisk Kugle træffer en tilsvarende i Hvile, overgiver den sin Hastighed til denne og bliver selv liggende; men M ar cis Frembringelser taale iøvrigt ingen Sammenligning med Galileis i Klarhed og Nøjagtighed.