Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Fig. 181. En Jernbanevogn paa et Sted, hvor Banen krummer. 222 Kræfternes Parallelogram. Ligeledes kan man »sammensætte« flere Kræfter ved først at sammensætte to af dem, dernæst disses Resultant med en tredie af Kræfterne o. s. fr. Paa tilsvarende Maade kan en Kraft »opløses« i to andre. Tegner man nem- lig to andre saaledes, at hin er Diagonal i disses Parallelogram, ville de to netop kunne udrette det samme som den før- ste, nemlig holde Ligevægt mod en Kraft, man kan tænke sig modsat den første. Som Eksempel kan den samlede Virkning af Tyngden og Centrifugalkraften paa et Legeme bestemmes. Eksempel 1. Et Banetog med 60 Fods Hastighed kører henad en Bane paa 900 Fods Krumningsradius; hvor stor en Brøk- del er Cent Man lader paa saadanne Steder Ban saa at Resultanten af Tyngdekraft g og Centrifugalkraft f kan blive nogen- lunde vinkelret paa Banen. Eksempel 2. En Hest i en Cirkus løber i en Bane paa 60 Fods Tvær- maal og med en Hastighed af 3 Mil i Timen. Hvor stærkt bør dens Bane helde indad? og hvor tung føler Hesten sig under dette Løb, naar den ellers vejer 840 Pund? Eksempel 3. Vi skulle senere se, at en Vædskes Overflade altid stiller sig vinkelret paa den Kraft, der virker paa hvert Punkt af Overfladen. Drejes en Vædske om en lodret Akse (ved Omrøring i en Kop, Omdrejning at en Centrifuge eller lign.), vil Vædsken ind- stille sig hul, som Fig. 182 viser. Ved Punkterne a, &, c og d er Tyngden g overalt den samme; men Cen- trifugalkraften er henholdsvis 0, 1, 2, 3, saa at de virkende Kræf- ter blive henholdsvis g, h, k og Z, og paa disse staar Overfladen ved .galkraften af Tyngden? helde indad (Fig. 181), Fig. 182. Overfladen af en Vædske paavirket af Centrifugalkraften.