Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bevægelsernes Parallelogram.
221
Stevin har saaledes fundet, at Træk i 3 Snore, der ere
fæstede i samme Punkt, ville holde hverandre i Ligevægt, naar
Linier, afsatte hen ad Snorene og proportionale med Trækkene,
have saadanne Længder, at et Parallelogram med de to
Linier til Sider har en Diagonal lig, men modsat den
tredie Linie.
Naar f. Eks. Diagonalen op (Fig. 180) i det Parallelogram, hvis
Sider ere Jf og jV, er ligestor og modsat o P, saa holder M og N
Ligevægt mod P. Da nu de 3 Træk holde hverandre i Ligevægt,
kunne vi ligesaa godt sige, at M og P holde Ligevægt med TV,
hvoraf følger, at Diagonalen o n i Parallelogrammet M o Pn er
lig og modsat o N\ og ligesaa er Diagonalen om i Nog Ps Paral-
lelogram lig og modsat o M, noget, som ogsaa let ses ved en
geometrisk Betragtning af Figuren.
§ 176. Ad en helt anden Vej (ved Erkendelsen af Inertiens
Lov) opdagede Galilei, hvad man kunde kalde Bevægelsernes
Parallelogram., Skulde et Legeme (se fremdeles Fig. 180) paa
Grund af en Omstændighed gaa fra o til M, og samtidig paa Grund
af en anden fra o til W, vil det gaa efter Diagonalen op i Paral-
lelogrammet.
Da nu Galilei endvidere fandt, at en Kraft kan maales ved
den Hastighed, den kan give et Legeme i Tidsenheden (§ 149 og
§ 150), vilde han fra Bevægelsernes Parallelogram kunne have
gjort følgende Slutning: Er den samlede Bevægelse, som to
Kræfter vilde kunne afstedkomme, lig og modsat den, en tredie
Kraft vilde kunne frembringe, bliver den af alle tre Kræfter frem-
bragte Bevægelse Nul, o: de holde hverandre i Ligevægt.
En saadan almengyldig Udtalelse blev imidlertid ikke formu-
leret hverken af Stevin eller af Galilei; men det maa dog erkendes,
at Sagens Enkeltheder ere udredede af disse to Forskere. Det
er først Newton, som fremfører denne Sætning i den sidst anty-
dede Form og Almengyldighed, og den kaldes nu gerne Sætningen
om »Kræfternes Parallelogram«.
Kræfternes Parallelogram bruges, naar man skal finde »den
resulterende Kraft«, som fremkommer, idet to Kræfter angribe
samme Punkt. Ere de to Kræfter givne ved Retning og Størrelse,
bliver »den resulterende Kraft« eller »Resultanten« Diagonal i de
to Kræfters Parallelogram; ti denne er lig og modsat en Kraft, der
vilde kunne holde Ligevægt mod de to givne.