Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Bevægelsernes Parallelogram. 221 Stevin har saaledes fundet, at Træk i 3 Snore, der ere fæstede i samme Punkt, ville holde hverandre i Ligevægt, naar Linier, afsatte hen ad Snorene og proportionale med Trækkene, have saadanne Længder, at et Parallelogram med de to Linier til Sider har en Diagonal lig, men modsat den tredie Linie. Naar f. Eks. Diagonalen op (Fig. 180) i det Parallelogram, hvis Sider ere Jf og jV, er ligestor og modsat o P, saa holder M og N Ligevægt mod P. Da nu de 3 Træk holde hverandre i Ligevægt, kunne vi ligesaa godt sige, at M og P holde Ligevægt med TV, hvoraf følger, at Diagonalen o n i Parallelogrammet M o Pn er lig og modsat o N\ og ligesaa er Diagonalen om i Nog Ps Paral- lelogram lig og modsat o M, noget, som ogsaa let ses ved en geometrisk Betragtning af Figuren. § 176. Ad en helt anden Vej (ved Erkendelsen af Inertiens Lov) opdagede Galilei, hvad man kunde kalde Bevægelsernes Parallelogram., Skulde et Legeme (se fremdeles Fig. 180) paa Grund af en Omstændighed gaa fra o til M, og samtidig paa Grund af en anden fra o til W, vil det gaa efter Diagonalen op i Paral- lelogrammet. Da nu Galilei endvidere fandt, at en Kraft kan maales ved den Hastighed, den kan give et Legeme i Tidsenheden (§ 149 og § 150), vilde han fra Bevægelsernes Parallelogram kunne have gjort følgende Slutning: Er den samlede Bevægelse, som to Kræfter vilde kunne afstedkomme, lig og modsat den, en tredie Kraft vilde kunne frembringe, bliver den af alle tre Kræfter frem- bragte Bevægelse Nul, o: de holde hverandre i Ligevægt. En saadan almengyldig Udtalelse blev imidlertid ikke formu- leret hverken af Stevin eller af Galilei; men det maa dog erkendes, at Sagens Enkeltheder ere udredede af disse to Forskere. Det er først Newton, som fremfører denne Sætning i den sidst anty- dede Form og Almengyldighed, og den kaldes nu gerne Sætningen om »Kræfternes Parallelogram«. Kræfternes Parallelogram bruges, naar man skal finde »den resulterende Kraft«, som fremkommer, idet to Kræfter angribe samme Punkt. Ere de to Kræfter givne ved Retning og Størrelse, bliver »den resulterende Kraft« eller »Resultanten« Diagonal i de to Kræfters Parallelogram; ti denne er lig og modsat en Kraft, der vilde kunne holde Ligevægt mod de to givne.