Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Energiens Uforanderlighed. 229 Faldtid Hastighed Faldhøjde t g-t ^g-t2 Is 32.1 = 32 16 . I2 «= 16 2s 32.2-= 64 16.22 — 64 3s 32.3 = 96 16.32 = 144 4s 32.4 —1 128 16.42 = 256 53 32.5 = 160 16 . 52 = 400 6s 32.6 = 192 16.62 = 576 7s 32.7 = 324 16 . 72 = 784 Heraf ses, hvorledes Hastigheden svarer til Faldhøjden, og det vil mindes, (§ 157), at et Legeme med samme Hastighed vil kunne stige til den oprindelige Højde. Et Legeme med en Hastighed, der er 2, 3, 4, 5 .... Gange saa stor, vil altsaa kunne stige til en Højde, der er 22, 32, 42, 52... eller 4, 9, 16, 25,.. . Gange saa stor.*) Da nu et Legemes Pladsenergi er bestemt ved dets Højde, indser man, at et Legeme paa Grund af sin Hastighed kan erhverve sig en Pladsenergi, der har Værdi som Hastigheden i anden Potens. Det har derfor særlig Interesse, at Huyghens en Maaned, efter at han havde indleveret sin Afhandling om Stø- det til det engelske Videnskabernes Selskab, kunde sende den Tilføjelse, at naar to hvilke som helst elastiske Kugler med hvil- kesomhelst Hastigheder støde sammen, er der endnu noget andet end deres relative Hastigheder, der forbliver uforandret efter Stødet. Beregner man nemlig for det ene Legemes Vedkommende dets Vægt Gange dets Hastighed i anden Potens, og ligeledes for det andets, bliver Summen den samme før og efter Stødet.**) Med andre Ord: hvad man kunde kalde den samlede Hastigheds- energi, forandres ikke ved det elastiske Stød. Man blev herved des mere opmærksom paa, at et Legemes Energi (Pladsenergi eller Hastighedsenergi) er noget, der synes holdbart under forskellige Omskiftelser. Dog fandt man den Gang, at- den ikke var holdbar under alle Omskiftelser, f. Eks. under det uelastiske Stød, hvor Hastighedsenergien endog kan blive helt til- intetgjort (§178, Eksempel), uden at nogen Pladsenergi bliver opnaaet *) Ifølge § 149 er s — 2g **) Ere Vægtene A og B, Hastighederne før og efter Stødet h og k og ef- ter Stødet u og v, bliver: A . /i2 + B. k2 = A . u1 + B. tf.