Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

228 Energi. Det er i og for sig smukt, at saadant kan findes ved en saa simpel, men tankestræng Slutning m. H. t. Bevægelserne be- tragtet fra Baaden og fra Land; men det vigtigste er dog, at Huyghens herved blev ledet ind paa lignende Betragtninger som dem, der ere fremsatte i det følgende. ENERGI. § 181. Det fremgik tildels af Arkimedes’ Arbejder, men navnlig af Stevins’ Erkendelse af de virtuelle Hastigheders Princip (§ 134.), at et Legemes Vægt gange dets Højde over et vist Niveau giver et Udtryk — i Pundfod eller i Kilogrammeter — for, hvad Legemet kan udrette ved at faa Lov til at falde ned til nævnte Niveau. Det kan nemlig derved tildele et andet Legeme (stort eller lille) netop saa mange Pundfod. Og det samme Antal Pund- fod vil være fornødent og tilstrækkeligt til at løfte hint Legeme op til den oprindelige Højde igen. Det løftede Legeme er altsaa i Besiddelse af en Evne, som det dalede ikke har, Evnen til at tildele et andet Legeme et Antal Pundfod. Man kalder i vore Dage denne Evne Energi; og da man nu kender flere Arter af Energi, kalder man denne, der beror paa Legemets Højde, for Pladsenergi. § 182. Af Galileis Skraaplansforsøg og Beregninger fremgik, at et Legeme ved at falde gennem en vis Højde opnaar en vis Hastighed, og tilmed den samme Hastighed, hvad enten Faldet er frit (efter Lodlinien) eller ad en hvilken som helst anden Bane. Ved Hjælp af Faldloven (§ 149) vil man let kunne beregne, hvor stor Hastigheden h er ved det fri Fald for et hvert Legeme, og hvor store Veje, s, Legemet til en hver Tid er faldet. Man vil finde: a Hastighed at være 2- Den første Kugles absolute Hastighed er altsaa a 2 før Stødet + efter Stødet 4- altsaa uforandret i Størrelse. di Den anden Kugles absolute Hastighed før Stødet er ö; og den maa ef- ter Stødet blot have skiftet Fortegn, altsaa være & — Dette bliver i di Forhold til Baaden b — a. Forskellen mellem denne og den første Kug- les Hastighed (— a) er netop &, altsaa uforandret.