Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

234 Arkimedes i Badet«. ofre en Guldkrans til en eller anden Helligdom for sine lykkelige Handlinger, lod han den lave for Arbejdsløn og tilvejede Guld- smeden det dertil nødvendige Guld. Denne afleverede Arbejdet til Kongens fulde Tilfredshed; og ogsaa Kransens Vægt syntes at passe nøjagtig. Men da det senere blev angivet, at der var borttaget Guld og iblandet Sølv istedet, blev Hiero opbragt over at være bleven bedraget uden at se Udvej til at paavise Bedrageriet, og han overlod Arkimedes at udfinde en Paavisning heraf. Medens denne var ivrig beskæftiget dermed, kom han tilfældig i Bad, og da han steg ned i Karret, bemærkede han, at Vandet flød over Karrets Rand i samme Grad, som hans Legeme sænkede sig deri. Saasnart han betænkte denne Sammenhæng, tøvede han ikke længer, men dreven af Glæde sprang han op af Karret, løb nøgen til sit Hus og raabte med høj Røst, at han havde fundet, hvad han søgte; ti i Løbet udraabte han paa græsk: sv^y.a (jeg har fundet det!).«. Dette Udraab er senere blevet brugt ved utallige Opfindelser af mindre Betydning. Hvad der havde voldet Kongen og derefter Arkimedes Bryderi, var dette. Vel vidste de, at Guld er særlig vægtigt; og de have vel ogsaa vidst, at Guld vejer omtrent 20 Gange saa meget, som et lige saa stort Rumfang Vand. Paa den Klump, som Kongen havde givet Guldsmeden, havde man rimeligvis haft let ved at maale Vægten og Rumfanget; men hvorledes skulde man finde Rumfanget af den i tynde bugtede Blade udham- rede Krans? Det var dette, Arkimedes begreb i Badet. Han fylder nu en Skaal med Vand, lige til dette vil begynde at løbe ud ad en lille Sideaabning i Karret; han nedsænker Kransen i Vandet og opsamler det derved fortrængte Vand, som flyder ud ad Sideaabningen. og som jo netop maa fylde lige saa meget som Kransen. Hvis nu Kransen er af ægte Guld, maa det fortrængte Vand just veje V20 hvad Kransen vejer; men det viste sig at veje mere, saa at Kransen ikke var 20 Gange saa tung, som samme Rumfang Vand: den var altsaa forfalsket. Lad os for Simpelheds Skyld antage, at Kransen vejede 20 Pund, og det fortrængte Vand (ikke 1 Pund, men) l1/^ Pund, og at den er forfalsket med Sølv, der vejer 10 Gange saa meget som det Vand, Sølvet fortrænger, saa kunde Arkimedes regne sig til, hvor meget Sølv der var blandet i Kransen, nemlig 5 Pund Sølv, der fortrænger 1/i0.5 eller 1/2 Pund Vand, medens de øvrige 15