Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Nyere Flydevægte. 251 Beaumé«; men vil man vide, hvilken Vægtfylde, der svarer til hver enkelt Grad, hører der en Tabel til. § 203. Foruden den ældgamle Flydevægt findes der en, der er grundet paa et andet Princip og, som man mener, skyldes det berømmelige Accademia del Cimento (1657—67), hvorom senere. Dette Instrument (Fig. 209 a) har nogen Lig- hed med den fornævnte Flydevægt, men dets opad- gaaende Stilk er endnu tyn- dere og har kun et Mærke, hvortil Instrumentet drives ned derved, at man hænger smaa Messingringe om Stil- kens Hals. Det fortrænger altsaa altid et lige stort Rum- fang Vædske, og dets An- givelser bero paa, hvor stor en Vægt der er fornøden til at fortrænge dette Rumfang i hver enkelt Vædske. Man Fig. 209. Flydevægte med uforanderligt Rumfang afAcc.del Cimento (a), Fahrenheit (b), Nicholson (c). maa derfor dels kende Instrumentets Vægt, dels vide hvor stor Tillægsvægt (i Ringe), der kræves. Vejer Flydevægten f. Eks. 60 Gram, og kræves til dets Nedsænkning i Vand 25 Gram Messingringe, til dets Nedsænkning i Spiritus 18 Gram, maa Vandets Opdrift være 85, .Spiritusens 78, altsaa er denne Spiritus’s Vægtfylde 78/85 = 0.9i8. Apparatet er først blevet forbedret af Fahrenheit i 1724, som satte en lille Skaal øverst paa Enden af Stilken (Fig. 209 &), saa at man paa Skaalen kan lægge Tillægslodderne, der ikke have godt af at dyppes i Vædsken, og som desuden derved forandre Rumfanget af den nedsænkede Del. Endelig har Nicholson 1787 tilføjet en lille Kurv allernederst (Fig. 209 c), hvorved samme Ap- parat ogsaa kan bruges til at bestemme faste Legemers Vægtfylde. Drives nemlig Flydevægten i Vand ned ved Lodder til Mærket, og lægger man nu først Legemet paa den øverste Skaal og tager passende Lodder af, faaer man at vide, hvad Legemet selv vejer. Lægger man dernæst Legemet i Kurven, maa man atter lægge nogle Lodder paa. som vise Legemets Vægttab i Vand.