Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

250 svømmer da (jfr. § 189). Fig. 207. En Svøm- mer af et Siv og en Sten. Gamle Flydevægte. lodret med den fri Ende op af Vandet, Fig. 207, For tydeligere at se, at Svømmeren synker ulige dybt i forskellige Vædsker, behøver man kun at gøre den Del af den, som stikker op af Vædsken, tynd; ti da et svømmende Legeme altid synker saa dybt, at det fortrænger saa megen Vædske, som det selv vejer, maa et saaledes bygget Legeme synke meget dybere, naar det skal fortrænge blot lidt mere Vædske. Svømmerne ere oftest af Glas, Fig. 208, med Hagl eller Kvik- sølv nederst, dernæst en større Udpustning og øverst en lang, tynd Stilk, hvorpaa Inddelingerne ere anbragte paa en Papirstrimmel inde i den rørformede Stilk. Inddelingen er ofte Vædske: Spiritus, der er lettere end Vand, Suk- ker- eller Saltopløsning, der er tungere end Vand, eller andre. Inddelinger- ne kunne da uden videre angive, hvor mange Dele Spiritus, Sukker eller Salt, der findes i Vædsken. Man bruger dog og- saa almengyldige Indde- linger, der alene give Besked om Vægtfylden uden at bekymre sig om Vædskens Art. Der er i den nyere Tid foreslaaet flere Inddelingsmaader. Den, som hyppigst bru- ges, skyldes en fransk Kemiker Beaumé (1728 udført m. H. t. Maaling af en bestemt Fig. 208. Flydevægte med uforanderlig Vægt. —1804). Delestregerne ere betegnede ved de Dybder, hvortil Flyde- vægten synker i visse bestemte Saltopløsninger, som altid lade sig fremstille til Kontrol for Inddelingerne. Disse kaldes »Grader