Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Teori om »det tomme«. 257 Og hvis nogen helder Vand i et Kar, som synes tomt, da vil der gaa lige saa megen Luft ud, som der kommer Vand ind. Hvad her er sagt, kan indses af følgende. Hvis nemlig nogen vilde trykke et Kar, som synes tomt, omvendt ned i Vand og holde det lige, vil Vandet ikke komme ind i Karret, skønt det er helt ned- dukket. Det er altsaa øjensynligt, at Luften, ganske som var den et Legeme, ikke tillader Vandet at komme ind, fordi hele Rummet i Karret er fuldt af Luft. Men hvis nogen borede et Hul i Karrets Bund, gaar Vandet ind gennem dets Munding, idet Luften gaar ud gennem Hullet. Paa den anden Side, hvis nogen, inden Bunden blev gennemboret, trak Karret lige op af Vandet og vendte det, vilde han se hele den indvendige Overflade fri for Fugt og ren, som den var før Neddypningen. Derfor maa Luft anses for at være et Legeme Og den gør Blæst, naar den kommer i Bevæ- gelse, ti Blæst er ikke andet end bevæget Luft. Hvis saaledes nogen holder Haanden for Hullet i det Kar, hvis Bund er gennem- boret, vil han føle, at Blæsten gaar ud af Karret, naar Vandet gaar ind. Men det er ikke andet end Luft, som Vandet driver ud; og man maa ikke mene, at det tomme selv danner en Helhed, men det er i fine Dele fordelt i Ilden, Vandet og andre Legemer, med mindre man maaske. skulde tro, at Diamanten var fri for Tom- heder, eftersom den hverken kan glødes eller brydes, og den for- bliver hel, naar man slaar den mellem Ambolt og Hammer. Dette sker dog næppe, fordi den helt savner Tomheder, men paa Grund af dens gennemgaaende Tæthed; ti da Ildens Smaadele ere større end de Tomheder, der findes i Stenen, kunne de ikke komme ind, men kun berøre dens ydre Overflade.« Efter Heros Mening eksisterer der altsaa intet større Rum med Tomhed. Hvor der ikke er Vand eller andre synlige Legemer, der er der Luft, og Luften er ogsaa et Legeme ligesom Ilden; men alle Legemer ere porøse, o: have en Mængde fine Tomheder, ikke alene Luften, men ogsaa andre Legemer; og naar disse blive glø- dende, mener han, at deres fine Tomheder blive gennemtrængte af Ilden, som han ogsaa kalder et Legeme. Om det saa er Dia- manten. som man den Gang mente ikke kunde blive glødende, saa fastholder Hero ogsaa overfor den sin Mening, at den er porøs, men at Porerne ere saa fine, at Ilden ikke kan trænge ind, og at Hammeren ikke kan sammentrykke den mod Ambolten. Han anfører i det følgende flere Beviser paa Legemernes Porøsitet: Historisk Fysik. I. 17