Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

256 Teori om »det tomme«. saavel Filosofer som Mekanikere, have agtet Behandlingen af Luft for værdig til det omhyggeligste Studium, hine behandlende dens Kraft og Egenskaber med Forstanden, men disse ved dens egen Virkning paa Sanserne, have vi anset det for at være nødvendigt at opskrive i Orden, hvad der er overleveret, og tilføje, hvad vi selv have opfundet. Derved ville de, der agte at studere Matematik, blive bedst hjulpne; og desuden .... vil dette dels yde vort Liv nødvendig Nytte, dels fremkalde stor Forundring.« Disse Indledningsord betegne Hero som den, der baade vil give Forstaaelse og vil gøre Nytte, og man faar tillige bestemt Besked om, at en Del af Opfindelserne har han blot samlet, og en Del ere af ham selv: endvidere, at en Del ere nyttige, og en Del mere kuriøse. Men Bogen betegner et Gennembrud i mere end en Hen- seende. Det er vist første Gang, en græsk Matematiker skriver et Værk for at gøre materiel Nytte, medens han dog ikke slipper Kravet om Forstaaelse. Og det er vist første Gang, at den pri- mitive Vandløftning i Spande afløses af et nyt teknisk System for Vandets Behandling, et System, hvoraf Enkeltheder vel have eksi- steret (i Ægypten og hos Ktesibios) før Hero, men som. udfyldte med hans egne Arbejder, nu saa at sige melder sig i hans Bog som det ny System. § 209. Og endelig betegner Bogen et Gennembrud, fordi Hero grunder det ny tekniske System paa en Teori, der vel heller ikke er absolut ny, idet f. Eks. Dele af den er fremsat af Aristo- teles, men som dog først her bliver fremsat med en saadan Klar- hed, og godtgjort igennem Bogens mange Enkeltheder, at ogsaa denne melder sig som noget nyt. Teorien er indeholdt i det, der følger umiddelbart efter ovenstaaende Indledning og lyder saaledes: »Om det tomme.« »Men førend vi gaa over til det, som skal siges, bør vi først drøfte »det tomme«. Nogle paastaa almindeligt, at der aldeles ingen Tomhed gives; andre, at ingen Tomhed kan udgøre et helt Rum, men at den er indsprængt som smaa Dele mellem Luft og Vand og Ild og andre Legemer, en Betragtning, som vi bedst kan bifalde; ti den beviser sig i det følgende at være rigtig, baade af det, der ses, og af det, der sanses. Ti Kar, som synes tomme for mange, ere ikke tomme, som de mene, men fulde af Luft. Men efter deres Mening, som studere Naturen, bestaar Luften af smaa lette Legemer.