Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ktesibios og Hero.
255
absolut rigtige Tal, men kun Tilnærmelser, hvad mere sofistiske
Matematikere havde betragtet med Ringeagt.
§ 207. Vi komme nu til en anden græsk Matematiker, der
ligeledes danner en Undtagelse fra Reglen. Det er Aleksandrineren
Hero. Om hans Person véd man ikke meget. Han maa have
staaet i sin Manddomskraft omtr. Aar 100 f. Kr. Til Lærer skal
han have haft Ktesibios; han kaldes derfor undertiden Ktesibios’
Hero. Ktesibios var Søn af en Barber og drev i Begyndelsen sin
Faders Haandværk, men blev Opfinder af en Mængde fysiske Ap-
parater, saasom et Vandur (§ 158), et Vandorgel, en Trykpompe
og en Kastemaskine, der udkastede Kugler ved Hjælp af sammen-
trykket Luft, (o: en Vindbøsse), og som vandt megen Anseelse.
Skønt Græker, synes Ktesibios at have faaet Tilskyndelser fra
Ægypternes Foretagsomhed paa Teknikkens Omraade, og muligvis
bestaar hans Fortjeneste ved nævnte Opfindelser for en Del deri,
at han liar fremdraget ægyptiske Hemmeligheder, og maaske sat
dem i bedre Stil.
Denne Sans gik i Arv til Hero, der iøvrigt ved sine egne
Skrifter har bevist at være en baade højt dannet og original Ma-
tematiker; men hvad man især maa beundre hos ham, er hans
Evne til at forene smukke Teorier med dygtig udøvende Praksis.
Han har saaledes skrevet en Bog om Landmaaling med Dioptere,
o: Sigter anbragte paa lange Linealer, en Bog, der anses for at
være den første fuldkomne Lærebog i dette Fag. Ægypterne, hos
hvem Landmaalingen spillede en meget vigtig Rolle, udøvede denne
selv paa Heros Tid paa en forældet tilvænnet Maade, der ofte
kunde føre til meget urigtige Resultater*); og Heros Værk kommer
nu som en fuldendt Anvisning, saavel paa den praktiske Udøvelse
som paa de til Beregningen fornødne Formler. Saaledes giver
Hero — og det er rimeligvis hans egen Opdagelse — en meget
værdifuld Formel, hvorefter man kan beregne en Trekants Flade-
fang alene ved at kende dens tre Sider**).
§ 208. Blandt flere Værker har Hero skrevet en Bog om
Vand- og Luftkunst. Bogen begynder saaledes: »Da de gamle,
*) Hist. Math. Side 150.
**) Ere Trekantens tre Sider a, &, c, bliver Fladefanget:
l/(a + ö + c) ' (a+b—c) (q—&+c) (—a + &+c)
Ko o 2 S