Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Ktesibios og Hero. 255 absolut rigtige Tal, men kun Tilnærmelser, hvad mere sofistiske Matematikere havde betragtet med Ringeagt. § 207. Vi komme nu til en anden græsk Matematiker, der ligeledes danner en Undtagelse fra Reglen. Det er Aleksandrineren Hero. Om hans Person véd man ikke meget. Han maa have staaet i sin Manddomskraft omtr. Aar 100 f. Kr. Til Lærer skal han have haft Ktesibios; han kaldes derfor undertiden Ktesibios’ Hero. Ktesibios var Søn af en Barber og drev i Begyndelsen sin Faders Haandværk, men blev Opfinder af en Mængde fysiske Ap- parater, saasom et Vandur (§ 158), et Vandorgel, en Trykpompe og en Kastemaskine, der udkastede Kugler ved Hjælp af sammen- trykket Luft, (o: en Vindbøsse), og som vandt megen Anseelse. Skønt Græker, synes Ktesibios at have faaet Tilskyndelser fra Ægypternes Foretagsomhed paa Teknikkens Omraade, og muligvis bestaar hans Fortjeneste ved nævnte Opfindelser for en Del deri, at han liar fremdraget ægyptiske Hemmeligheder, og maaske sat dem i bedre Stil. Denne Sans gik i Arv til Hero, der iøvrigt ved sine egne Skrifter har bevist at være en baade højt dannet og original Ma- tematiker; men hvad man især maa beundre hos ham, er hans Evne til at forene smukke Teorier med dygtig udøvende Praksis. Han har saaledes skrevet en Bog om Landmaaling med Dioptere, o: Sigter anbragte paa lange Linealer, en Bog, der anses for at være den første fuldkomne Lærebog i dette Fag. Ægypterne, hos hvem Landmaalingen spillede en meget vigtig Rolle, udøvede denne selv paa Heros Tid paa en forældet tilvænnet Maade, der ofte kunde føre til meget urigtige Resultater*); og Heros Værk kommer nu som en fuldendt Anvisning, saavel paa den praktiske Udøvelse som paa de til Beregningen fornødne Formler. Saaledes giver Hero — og det er rimeligvis hans egen Opdagelse — en meget værdifuld Formel, hvorefter man kan beregne en Trekants Flade- fang alene ved at kende dens tre Sider**). § 208. Blandt flere Værker har Hero skrevet en Bog om Vand- og Luftkunst. Bogen begynder saaledes: »Da de gamle, *) Hist. Math. Side 150. **) Ere Trekantens tre Sider a, &, c, bliver Fladefanget: l/(a + ö + c) ' (a+b—c) (q—&+c) (—a + &+c) Ko o 2 S