Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
Teori og Praksis.
ydre Rørgren højere end i den indre? Hvor mange Gram vejer
dette Kviksølv? Og hvor mange Kilogram Spiritus afspærrer det?
VAND- OG LUFTKUNST.
§ 206. Teori og Praksis have ofte stillet sig afvisende over
for hinanden, den første fornemt som den, der har sin absolute
Gyldighed og sin uforgængelige Værdi for Mennesketanken, og den
sidste læggende hele Vægten paa den haandgribelige Virkelighed
som det eneste, man trygt kan stole paa, og som har Værdi i det
praktiske Liv.
Til Tider har enhver af dem kunnet udvikle sig stærkt paa
egen Haand; men i Længden kunne de ikke undvære at befrugtes
af hinanden. Selv den Teori, der kan synes mest uafhængig af
udvortes Ting, er udsat for at blive sygelig, naar den for absolut
og vedholdende skiller sig fra den udvortes Verden. De græske
Matematikere og Filosofer gik vidt i saa Henseende. De udrettede
derfor vel store Ting paa det Omraade, der laa for dem; man kan
næsten sige, de udtømte Opgaverne paa dette Omraade; men de
holdt sig hævet over at sammenblande eller sammenstille deres
Virksomhed med andre borgerlige Sysler. Dette havde en vis Be-
grænsning til Følge: det er forbavsende, saa lidt dette ellers saa
klarhovede Folk, som havde ikke alene »Filosofiens Værktøj«, men
Naturforskningens Værktøj, fik Naturforskningen fremmet. Paa en
Maacle er det imidlertid ikke saa sært, naar det bemærkes, at kun
ganske enkelte af de græske Matematikere befattede sig med Na-
turting; men paa de Punkter, hvor et saadant Arbejde toges op,
naaede disse Enkeltmænd da ogsaa meget vidt. Vi behøve kun
at minde om Aristark og Hippark i astronomisk Henseende og om
Arkimedes i mekanisk. Arkimedes kunde nyde den rene Tænk-
ning og fremme den, som maaske ingen anden, og han kunde ved
den erobre helt ny Omraader, saasom Ligevægtslæren, men han
holdt sig ikke for god til at lægge sine Kundskaber og Evner ind
i Forsvaret af Syrakus. Han kunde behandle det uendelig lille,
krumme Linier og Flader med Fuldkommenhed, skrive absolute
Sandheder om Cirkel, Kugle, Kegle og Cylinder, som aldrig vare
skrevne før, men han holdt sig ikke for god til møjsommelig at
regne sig til Cirklens Omkreds, skønt han ikke her kunde finde