Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
254 Teori og Praksis. ydre Rørgren højere end i den indre? Hvor mange Gram vejer dette Kviksølv? Og hvor mange Kilogram Spiritus afspærrer det? VAND- OG LUFTKUNST. § 206. Teori og Praksis have ofte stillet sig afvisende over for hinanden, den første fornemt som den, der har sin absolute Gyldighed og sin uforgængelige Værdi for Mennesketanken, og den sidste læggende hele Vægten paa den haandgribelige Virkelighed som det eneste, man trygt kan stole paa, og som har Værdi i det praktiske Liv. Til Tider har enhver af dem kunnet udvikle sig stærkt paa egen Haand; men i Længden kunne de ikke undvære at befrugtes af hinanden. Selv den Teori, der kan synes mest uafhængig af udvortes Ting, er udsat for at blive sygelig, naar den for absolut og vedholdende skiller sig fra den udvortes Verden. De græske Matematikere og Filosofer gik vidt i saa Henseende. De udrettede derfor vel store Ting paa det Omraade, der laa for dem; man kan næsten sige, de udtømte Opgaverne paa dette Omraade; men de holdt sig hævet over at sammenblande eller sammenstille deres Virksomhed med andre borgerlige Sysler. Dette havde en vis Be- grænsning til Følge: det er forbavsende, saa lidt dette ellers saa klarhovede Folk, som havde ikke alene »Filosofiens Værktøj«, men Naturforskningens Værktøj, fik Naturforskningen fremmet. Paa en Maacle er det imidlertid ikke saa sært, naar det bemærkes, at kun ganske enkelte af de græske Matematikere befattede sig med Na- turting; men paa de Punkter, hvor et saadant Arbejde toges op, naaede disse Enkeltmænd da ogsaa meget vidt. Vi behøve kun at minde om Aristark og Hippark i astronomisk Henseende og om Arkimedes i mekanisk. Arkimedes kunde nyde den rene Tænk- ning og fremme den, som maaske ingen anden, og han kunde ved den erobre helt ny Omraader, saasom Ligevægtslæren, men han holdt sig ikke for god til at lægge sine Kundskaber og Evner ind i Forsvaret af Syrakus. Han kunde behandle det uendelig lille, krumme Linier og Flader med Fuldkommenhed, skrive absolute Sandheder om Cirkel, Kugle, Kegle og Cylinder, som aldrig vare skrevne før, men han holdt sig ikke for god til møjsommelig at regne sig til Cirklens Omkreds, skønt han ikke her kunde finde