Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Lagring efter Vægtfylden. 253 ritus og Vand gennemtrænge hinanden, men ligge hver for sig (som Vand og Olie), ordne de sig i vandrette Lag efter Vægtfylden, de vægtigste nederst; ti kun da kan Trykket i hvert vandret Plan i enhver Dybde være det samme, hvilket var Betingelsen for Lige- vægt (§ 191). Ganske vist kunde der tænkes Ligevægt, hvis der laa et lige tykt LagVand ovenpaa en vandret Olieflade; men Lige- vægten vilde da være ustadig: ved den allermindste Forstyrrelse -- en ubetydelig Forhøjning af Olien paa et enkelt Punkt — vilde Olien som mindre vægtfyldig drives tilvejrs af Vandet og først komme i Hvile, naar den nævnte Lagring var indtraadt. Fig. 210. Vædske med ulige Vægtfylde i forbundne Rør. Fig. 211. En Tønde med Kviksølv Laas. Befinder Vædsker med ulige Vægtfylder sig i forbundne Rør, og er der tilstrækkeligt af den vægtigste, f. Eks. Kviksølv, til. at den lettere (Vand) er afspærret i den ene Rørgren, indser man let, at Vandet maa staa højere i denne Gren end Kviksølvet i den anden, hvad enten Apparatet er et U-bøjet Rør eller et aabent Rør nedsat i et Kar (Fig. 210). I Planet Aa maa der nemlig overalt være lige stort Tryk: men det kan der kun være, naar Vandsøjlen AB og Kviksølvsøjlen ab trykke lige stærkt. Da Trykket ved A og ved a imidlertid ikke beror paa Søjlens Bredde eller Form (§ 190), men kun paa dens Højde, maa Højden AB være saa mange Gange (14) større end a ö, som Kviksølv er vægtigere end Vand: Højderne forholde sig omvendt som Vægt- fylderne. Eks. I en Tønde med 1 Meters Tværsnit er der Spiritus af Vægtfylde 0.85 med en Dybde af 1 Meter. Forneden er der indsat et U-bøjet Rør med 1 Centimeters Tværsnit; i Røret er der Kviksølv. Hvormange Centimeter trykkes Kviksølvet op i den