Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Hæverten. 259 I den indvendige i Karret. Sager Fig. 212. Hæverten. Gren nede i et Kar D E med Vand indtil F Gren vil Vandet staa til samme Højde H s man nu ved L med Munden en Del Luft ud af Røret, ville Porerne i den tilbageblevne Luft forstørres; men den saaledes udvidede Luft vil stræbe at indtage sit naturlige Rum og trækker derfor Vandet højere op i Røret; og ved tilstrækkelig Udsugning vil Vandet fylde ikke alene Grenen H B, men ogsaa Grenen B C. Dersom det nu ikke kom længere end til C, vilde Vandet være ophængt »omtrent som en Vægt«: Vandet i hver Gren vilde stræbe nedad; men det kan ikke skilles ad, da der intet større tomt Rum kan eksistere. Hvis der derimod blev boret et Hul ved B, vilde Vandet løbe ned i hver Gren for sig, idet Luften kommer ind gennem Hullet. Bli- ver der derimod ikke boret Hul, ville de to Vandsøjler kun kunne holde hinanden i Ligevægt under Forudsæt- ning af, at C er nøjagtig lige ud for F G. Er C lidt højere, vil det indvendige Rørs Vand trække det udvendiges efter sig; er C lidt lavere, vil det udvendige Rørs Vand trække det indvendiges efter sig og vedblive dermed, saa længe Rørenden L er lavere end Vandstanden i Karret, og denne ikke er sunken under Rør- enden A. Idet Hero saaledes taler om Ligevægt imellem Vandmasserne i de to Rørgrene, slaar det ham formodentlig straks, at her dog ligger en Fare for Fejltagelse. Han tilføjer nemlig i samme Stykke, at man imidlertid ikke maa tro, at man kan faa Vandet til at flyde fra Karret ud igennem Hæverten, dersom man gør dens udvendige Gren videre end den indvendige og noget kortere, saa at den ender højere end Vandstanden F G, i den Mening, at den større Mængde Vand i den udvendige Gren skulde trække den mindre Vandmængde i den indvendige Gren efter sig, skønt denne er højere. Angaaende en saadan Fejltagelse, hvori endnu mangen een i Nutiden gør sig skyldig, skriver Hero, at det viser sig, at Vandet løber indad, naar den udvendige Munding er højere end F G, selv om det udvendige Rør er videre; og han tilføjer føl- gende Forklaring herfor. Den fri Overflade af alle Vandmasser 17*