Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

260 Hævert med jævn Udstrømning. paa Jorden, der have Forbindelse indbyrdes, maa ifølge Arkimedes Midtpunkt falder sammen med Jord- klodens. Fylder man nu et U-bøjet Rør fuldstændig med Vand, lukker for begge Ender med et Par Fingre, sætter det omvendt ned med en Gren i hvert af to Kar med Vand (Fig. 213) og tager Fingrene bort, vil Vandet i Røret ikke kunne skilles ad, da der ikke kan op- staa et tomt Rum, og det vil altsaa danne Forbindelse mellem de to Kars Vandbeholdninger. Der vil derfor ikke være Ligevægt, før de to Vandflader danne en Kugleflade, hvis ere i samme Kugleflade om Jordens Midtpunkt eller praktisk talt, i samme vandrette Plan. Følgelig maa Vandet flyde ind i den Gren, der staar i Karret med højest Vandstand, selv om denne Gren er den videste. Det bliver altsaa ikke Vandmængderne i Rørgrenene, der bestemme Ligevægten, men alene Vandhøjderne, (jfr. Stevins Sætning om Loven for forbundne Rør § 190). § 212. Eftersom en Hævert bringer Vandstanden til at synke i et Kar, kommer Vandet til at strømme langsommere gennem Hæverten. Hero ved Raad til at bringe det til at strømme jævnt; han konstruerer hertil Apparatet Fig. 214. Hævertrørets indre Gren stikker igennem Bunden af en Skaal C D, i hvis Bund den er tæt fastloddet. Denne Skaal svømmer paa Vandet i Karret og følger altsaa med Vandfladen, naar denne syn- ker, saa at den hele Hævert, som vel er styret, men ikke er fastholdt af et Par Øjne paa Karret, daler ligesaa meget som Vandfladen i Karret, og den ydre Grens Munding er altsaa altid lige dybt under Vandfladen. Man vilde komme lidt lettere fra Fig. 214. Hævert med jævn Udstrømning. det samme ved istedenfor Skaalen C D at bruge et Stykke Kork, som man stikker den ene Hævertgren igennem.