Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Castelli. 283 Fig. 239. Galileis Maaling af „Mod- standen mod det tomme“. Nu maatte det imidlertid være at vente, at den itutrukne Vandsøjle faldt helt ned. Dette vilde Kobbertraaden i hvert Fald gøre; men da det ikke skete, tænkte Galilei, at denne »Modstahd mod Tomhed« har en bestemt Størrelse, og medens den hængende Vandsøjle jo kunde have være betragtet som et Maal for Mod- standens Størrelse, forsøgte han ligefrem at maale den ved en rent mekanisk Indretning. En Cylinder bliver ophængt med Bunden opad (Fig. 239). I Cylindren anbringes et tætsluttende Stempel, hvis Stang ender med en Krog, som bærer en Vægtskaal med Lodder. Det var imidlertid i Galileis høje Alderdom, at han kom ind paa denne Sag, og det blev først Torricelli, der skulde faa Lykke til at klare den. § 232. Evangelista Torricelli er født 1608 i Faenza i Italien. Han lærte i Rom Mate- matik hos Benedetto Castelli, en adelig Bene- diktinermunk fra Monte Gassino, som i sine yngre Aar havde hjulpet Galilei med hans astronomiske Iagttagelser og f. Eks. fundet paa at lade Kikkert- objektivet danne et Billede af Solen paa en hvid Baggrund (jfr. § 102), hvorved man kan taale at betragte Solbilledet og dets Pletter. Castelli havde senere udmærket sig ved fortrinlige Skrifter om Vandløb og var bleven Leder af store Vandanlæg i Rom under Pave Urban VIII. I 1641 aflagde lian paa en Rejse til Venezia et Besøg hos den gamle Galilei i Arcetri ved Firenze og fortalte ham om den unge Torricelli, som bl. a. havde tilegnet sig og yderligere bearbejdet Galileis Bevægelseslære. Galilei ytrede Ønske om at gøre Bekendtskab med Torricelli, og dette havde til Følge, at Torricelli kom, levede med Galilei i den- nes sidste tre Maaneder og optegnede Galileis Meddelelser om forskellige Arbejder (jfr. § 145). § 233. Torricelli vilde efter Galileis Død vende tilbage til Rom; men Storhertugen tilbød ham Galileis hidtidige Stilling, og Toricelli blev saaledes dennes Arvtager i flere Henseender. Bl. a. genoptog han Spørgsmaalet om Grænsen for Vandets Stigning i det tomme Rør. Han skønnede, at Sagen vilde blive mere over- skuelig, naar man istedenfor de lange uigennemsigtige Pumperør