Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Andre Arbejder af Torricelli. 287 strømningslov: naar on Væd ske løber ud af et Hul i et Kar, er dens Hastighed i Aabningen den samme, som den vilde være ved at falde igennem en Højde saa stor som fra Vædskespejlet til Aabningen, ligegyldig, i hvilken Retning Udstrømningen sker*). Dette stemmer med den senere fundne Sætning, at ingen Energi gaar tabt (§ 182). Skulde nemlig den udløbne Vædske igen bringes tilbage i Karret, maa den løftes op til Vædskeoverfladen; men dette vil netop kunne ske, naar den sendes opad med den Hastighed, som den vilde have faaet ved at falde gennem samme Højde. Derfor udtaler Torricelli ogsaa, at et Springvand højst kan naa til Højde med Vandspejlet af det Vand, hvorfra det kommer. Han siger »højst«: der vil nemlig, som vi senere skulle se, ved Gnidning o. 1. om- dannes noget af Energien til Varme. Torricelli fandt endvidere, at udstrømmende Vand ligesaa vel som andre udkastede Legemer bevæger sig i parabolske Baner, og han benyttede sig netop af den Bane, en Straale beskrev, til at beregne dens Udstrømningshastighed. I et Springvand, hvor Straalen ofte deler sig i et Mylder af Draaber, gaar hver af disse 'efter sin Parabel, mere sammentrængt eller mere aaben, alt etter den Retning, hvori Draaben forlader Straalen. Den myldrende Mængde af forskellig formede og dog hver for sig nøjagtig lov- bundne Baner udøver et velgørende Indtryk paa vort Øje og er utvivlsomt en væsentlig Anledning til, at vi finde et Springvand skønt. *) Er Aabningens Dybde under Vandspejlet d, heden: h = l 2 g d (jfr. § 149). bliver Udstrømningshastig-