Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
288 Berømmelse efter Døden. § 238. Kun 39 Aar gammel døde denne lovende Videnskabs- mand 1647 i Firenze. Han havde dog levet længe nok til, at han altid vil mindes, og maaske mindes mere og mere, eftersom Kund- skaben om vort Lufthav og Brugen af Barometret vokser. Under- ligt nok har samme Mand hævdet i et Foredrag, han holdt i Ac- cademia della Crusca i Rom, at Berømmelse efter Døden er intet og ikke Umagen værd; efter Døden ere alle Mennesker lige be- rømte. I denne Forbindelse kan nævnes, at den ene af Forfatterne af denne Bog ejer et Barometer, rimeligvis fra forrige Aårhundrede, med Indskriften: »Barometrum i Florenz Torricelli opfandt sig selv og Tiden til Ære. Man meget derved udi Kundskaben vandt, og mere vil Tiden os lære.« § 239. En anden glimrende begavet Videnskabsmand, der bl. a. paa en særdeles smuk Maade skulde udfylde Torricellis Op- dagelse af Lufthavet, og som ogsaa kun naaede 39 Aars Alderen, er Franskmanden Blaise Pascal. Han er født 1623 i Clermont. Hans Fader, en matematisk dannet Mand, nedlagde i 1631 sit Embede i Toldvæsenets Tjeneste og flyttede til Paris, som det synes, for helt at hengive sig til sin eneste Søns Opdragelse. 1 Følge den omhyggelig lagte Plan var det Meningen, at Sønnen først skulde lære Sprog; men Drengens Videbegærlighed blev ledet i anden Retning ved Faderens matematisk- og naturvidenskabelig dannede Gæster, som ofte ved Bordet førte Talen hen paa den Slags Ting. Da Drengen begyndte at spørge Faderen om disse, og denne mente det uheldigt for Drengen endnu at begynde paa Matematik, gemte han vedkommende Bøger for ham og bad Vennerne om ikke at tale med Drengen om saadanne Emner. Drengen trængte nu ind paa Faderen med Bøn om, at han skulde lære ham Matematik. Da Faderen nægtede det, bad han ham saa i det mindste sige ham, hvad Matematik var. »Det er den Kunst at tegne rigtige Figurer og finde deres indbyrdes Forhold. Men det skal du ikke befatte dig med.« Stor var imidlertid Fa- derens Forbavselse, da han nogen Tid efter kommer ind i den 12-aarige Drengs Værelse, finder ham ivrig beskæftiget med ma- tematiske Figurer og ved nærmere Forhør erfarer, at han i Man- gel af Lærebog selv er i Færd med at skabe en Matematik: han