Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288
Berømmelse efter Døden.
§ 238. Kun 39 Aar gammel døde denne lovende Videnskabs-
mand 1647 i Firenze. Han havde dog levet længe nok til, at han
altid vil mindes, og maaske mindes mere og mere, eftersom Kund-
skaben om vort Lufthav og Brugen af Barometret vokser. Under-
ligt nok har samme Mand hævdet i et Foredrag, han holdt i Ac-
cademia della Crusca i Rom, at Berømmelse efter Døden er intet
og ikke Umagen værd; efter Døden ere alle Mennesker lige be-
rømte. I denne Forbindelse kan nævnes, at den ene af Forfatterne
af denne Bog ejer et Barometer, rimeligvis fra forrige Aårhundrede,
med Indskriften:
»Barometrum i Florenz Torricelli opfandt
sig selv og Tiden til Ære.
Man meget derved udi Kundskaben vandt,
og mere vil Tiden os lære.«
§ 239. En anden glimrende begavet Videnskabsmand, der
bl. a. paa en særdeles smuk Maade skulde udfylde Torricellis Op-
dagelse af Lufthavet, og som ogsaa kun naaede 39 Aars Alderen,
er Franskmanden Blaise Pascal. Han er født 1623 i Clermont.
Hans Fader, en matematisk dannet Mand, nedlagde i 1631 sit
Embede i Toldvæsenets Tjeneste og flyttede til Paris, som det
synes, for helt at hengive sig til sin eneste Søns Opdragelse. 1
Følge den omhyggelig lagte Plan var det Meningen, at Sønnen
først skulde lære Sprog; men Drengens Videbegærlighed blev ledet
i anden Retning ved Faderens matematisk- og naturvidenskabelig
dannede Gæster, som ofte ved Bordet førte Talen hen paa den
Slags Ting. Da Drengen begyndte at spørge Faderen om disse,
og denne mente det uheldigt for Drengen endnu at begynde paa
Matematik, gemte han vedkommende Bøger for ham og bad
Vennerne om ikke at tale med Drengen om saadanne Emner.
Drengen trængte nu ind paa Faderen med Bøn om, at han skulde
lære ham Matematik. Da Faderen nægtede det, bad han ham
saa i det mindste sige ham, hvad Matematik var. »Det er den
Kunst at tegne rigtige Figurer og finde deres indbyrdes Forhold.
Men det skal du ikke befatte dig med.« Stor var imidlertid Fa-
derens Forbavselse, da han nogen Tid efter kommer ind i den
12-aarige Drengs Værelse, finder ham ivrig beskæftiget med ma-
tematiske Figurer og ved nærmere Forhør erfarer, at han i Man-
gel af Lærebog selv er i Færd med at skabe en Matematik: han