Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Blaise Pascal. 289 har selv fundet paa Benævnelser (»Stang« for ret Linie osv.), og lian har paa egen Haand opdaget saadanne Sætninger som: Vin- kelsummen i en Trekant er lig to rette Vinkler. Nu fandt Faderen det dog raadeligst at give efter. Under- visningen begyndte, og i faa Aar naaede Drengen saa vidt, at han i 16 Aars Alderen skrev en Afhandling om Keglesnit, som vakte de matematiske Husvenners højeste Beundring. Ja. Descartes, som var iblandt dem, mente, at Faderen, der viste ham Af- handlingen. vilde have ham til bedste. Ogsaa i andre Studier gjorde Blaise Pascal hurtige Fremskridt, og han var ikke blot modtagende, men ogsaa frembringende: en meget sindrig Regnemaskine og an- dre matematiske Kunstværker bléve Resultater af den rast- løse unge Mands Tænkning. Men hans Helbred led i høj Grad under Aandens unatur- lig tidlige Modenhed, og i 18 Aars Alderen var han legem- lig nedbrudt. § 240. I 1644 hørte han gennem Faderens Ven Mersenne (§ 171), en Mand, som stod i Brevveksling med de fleste af Datidens Fysikere Fig. 243. Blaise Pascal. og derved dannede et gavnligt Mellemled imellem dem, om Torri- cellis Forsøg. Han eftergjorde det baade med Kviksølv og med Vin i 40 Fod lange Rør og fik den Fornøjelse at gøre Bekendt- skab med det saa meget omspurgte »tomme Rum«, hvorom han skrev en Afhandling i 1647 uden endnu at ane noget om Luft- trykket; ti Mersenne havde kun berettet om Forsøget og ikke om F opklaringen. Samme Aar fik han dog ogsaa Forklaringen, som han fandt overmaade smuk, og om hvis Rigtighed han næppe har tvivlet. Historisk Fysik. I.