Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

290 Det tomme i det tomme. efterat den først var bleven ham meddelt; men han fandt den ikke tilstrækkelig bevist og udtænkte navnlig to meget smukke Prøver paa dens Rigtighed. Den ene, som han kaldte Beviset for det tomme i det tomme, udførte han med et simpelt Apparat. Et Fig, 244. Pascals Bevis: det tomme i det tomme. Glasrør af B^ormen Fig. 244 A og med en Aabning ved a og en ved b fyldes først i en skraa Stilling fuldstændig med Kviksølv, idet en Finger holdes for Aabningen a. Man holder dernæst tillige en an- den Finger for 6, vender hele Røret, sætter Enden b ned i en Kviksølvskaal B og tager Finge- ren fra Aabningen b (men ikke fra d). Da synker der en Del Kviksølv ned i Skaalen, og der bliver kun tilbage en Søjle i a b- Røret af sædvanlig Barometer- længde, og en Kviksølvmængde i Ombøjningen, men denne staar ikke højere i det opadgaaende Rør end i den lille vide Rørgren; ti der er foreløbig intet, der trykker i denne. Men nu fjernes Fingeren fra a, hvor den har været stærkt indsuget, og i samme Øjeblik synker a 6-Søjlen helt ned i Skaalen, hvorimod Kviksølvet i Ombøjningen drives op i den øverste Gren indtil sædvanlig Barometerhøjde (Fig. 244 C). Det er altsaa klart, at Kviksølvets Stigning i det øverste Rør ikke hidrører fra en indvendig Sammendragning, men kun fremkaldes, naar Lufthavet kan komme til at trykke paa Kvik- sølvet i den anden Gren. § 241. Den anden Prøve, Pascal udtænkte, bestod i at faa undersøgt, om Lufttrykket var mindre oppe paa et Bjærg end ved dettes Fod; ti er det Lufthavets Vægt, der driver Kviksølvet tilvejrs