Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

313 hans Virksom- Fig. 258. Mariottes Flaske. Arbejder af Mariotte. riottes Lov; og ved andre Varmegrader forandres den, som vi senere skulle se. Eks. 1. Hvormange Gram vejer en Kubikcentimeter, en Liter og en Kubikmeter normal Luft (Decimalbrøk)? • Eks. 2. Hvor stor en Brøkdel af et Pund vejer en Kubik- fod Luft? Eks. 3. Prøv at udregne, hvad Luften vejer i den Stue, hvori De befinder Dem! § 264. Mariottes Navn træffes iøvrigt ogsaa paa mange andre Steder af Fysiken. Vi have truffet det i Lyslæren (det blinde Punkt, § 111). Vi ville træffe det i Varmelæren og for- nemmelig i Vejrlæren. I flere andre Retninger er hed mest en fortsættende og udfyldende til saa- danne Undersøgelser, der vare paabegyndte af andre; og skønt han ogsaa i disse Sager har lagt originale Tanker ind, kan han ikke paa disse regnes for egentlig Banebryder. I saa Henseende kan nævnes Fortsættelse af Wallis’, Wreens og Huyghens Studier af Stødet. Mari- ottes Stødmaskine findes endnu i vore Dage i de fleste fysiske Samlinger. Ligeledes fortsatte han Castellis (§ 232) o. fl.s Undersøgelser af Vandets Strømninger og Torricellis Studier at Vandets Ud- strømning (§ 237), og udtænkte hertil et simpelt Apparat— »Mariottes Flaske« —, som ofte endnu bruges, hvor man vil bringe Vand til at løbe ud af en Aabning med uforanderlig Hastighed. Flasken har for- uden den almindelige Hals foroven en lignende i sin nederste Del (Fig. 258). I den sidste er et Udløbsrør anbragt igennem en Prop. I den øverste er der ogsaa en Prop med et Glasrør, der kan trykkes mer eller mindre dybt ned i Flasken. Idet Vandet løber ud af det nederste Rør kommer der Luft ned igennem det lodrette Rør og bobler op igennem Vandet for i Flaskens øverste Del at erstatte det Vand, som løber ud. Der vil da hele Tiden under ‘Vandets Udløb være netop 1 Atmosfæres Tryk i hele Glasrøret, ogsaa ved dettes nederste Ende og i det Vand, der befinder sig i samme vandrette Plan (den punkterede Cirkel); og det I ryk, der driver Vandet ud af Udløbsrøret, er altsaa bestemt ved hint Plans Højde over Udløbet. Det maa altsaa forblive ens, saa længe det