Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
312 Luftens Vægtfylde. 8 ' af Luftlag for hver Millimeters Lufttryk omvendt beregner Luft- trykket for hver Meter tykt Luftlag. Man finder saaledes, idet man kalder Lufttrykket ved Hav- fladen, som jo kan være forskelligt til forskellige Tider, for 1 Atmo- sfære, at der vil være J/2 Atmosfæres Tryk i Højden 5539 Meter ' 11078 » 16617 > 22156 » (omtr. 3 Mil). Da man under en Bjergbestigning eller Luftsejlads i Reglen ikke kan vide, hvad Lufttrykket samtidig er ved Havfladen, kan man ikke i Øjeblikket med Bestemthed vide, hvor højt man er oppe; men naar man efter Nedstigningen kan faa at vide, hvad Lufttrykket samtidig var nogenlunde lige under det Sted, hvor man har været oppe, kan det temmelig nøjagtig beregnes. — Dog maa der tages Hensyn, som endnu ikke her kunne angives, navnlig til Luftlagenes Varmegrad. Man plejer i saa Henseende at nøjesmed at maale Varmegraden i den Højde, hvor man er, og faa den maalt helt forneden; men Uregelmæssigheder i de mellemliggende Luft- lags Varme kunne atter her give nogen Unøjagtighed i Beregningen. § 263. Forsøg paa at finde Luftens Vægt var faldet mer eller mindre uheldigt ud for Aristoteles (§ 228), Galilei (§ 229) og 0. v. Guericke (§ 250). Boyle gjorde ogsaa Forsøg. Han fulgte nærmest Galileis Anvisning: at drive Luften ud af Beholderen ved Varme. Dette opnaaede han naturligvis ikke fuldstændig, og han fandt derfor ikke tilstrækkelig Forskel paa Vægten af den luftfyldte og den formentlig lufttomme Beholder. Han fik derfor et for lidet Tal for Luftens Vægtfylde, nemlig ^g. Efter Mariottes Maaling af Lufttryk i forskellige Højder kan man med større Nøjagtighed regne sig til Luftens Vægt. Et Luft- lag eller en Luftsøjle paa 10.5 Meters Højde vejer jo nemlig det samme som et Hin er 10500 10500 Gange bliver Vandets Kviksølvlag eller en Kviksølvsøjle paa 1 Millimeter. Gange denne, og Kviksølvets Vægtfylde er altsaa Luftens. Da Kviksølvets er 13,6 Gange Vandets, —eller 772 Gange Luftens; men, vel at mærke 13,6 den normale Lufts, det vil -sige, Luft ved et Tryk af‘760 mm og ved Ispunktet. Ved andre Tryk forandres Vægten i Henhold til Ma-