Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
Luftens Vægtfylde.
8 '
af Luftlag for hver Millimeters Lufttryk omvendt beregner Luft-
trykket for hver Meter tykt Luftlag.
Man finder saaledes, idet man kalder Lufttrykket ved Hav-
fladen, som jo kan være forskelligt til forskellige Tider, for 1 Atmo-
sfære, at der vil være
J/2 Atmosfæres Tryk i Højden
5539 Meter '
11078 »
16617 >
22156 » (omtr. 3 Mil).
Da man under en Bjergbestigning eller Luftsejlads i Reglen
ikke kan vide, hvad Lufttrykket samtidig er ved Havfladen, kan
man ikke i Øjeblikket med Bestemthed vide, hvor højt man er
oppe; men naar man efter Nedstigningen kan faa at vide, hvad
Lufttrykket samtidig var nogenlunde lige under det Sted, hvor man
har været oppe, kan det temmelig nøjagtig beregnes. — Dog maa
der tages Hensyn, som endnu ikke her kunne angives, navnlig til
Luftlagenes Varmegrad. Man plejer i saa Henseende at nøjesmed
at maale Varmegraden i den Højde, hvor man er, og faa den maalt
helt forneden; men Uregelmæssigheder i de mellemliggende Luft-
lags Varme kunne atter her give nogen Unøjagtighed i Beregningen.
§ 263. Forsøg paa at finde Luftens Vægt var faldet mer
eller mindre uheldigt ud for Aristoteles (§ 228), Galilei (§ 229) og
0. v. Guericke (§ 250). Boyle gjorde ogsaa Forsøg. Han fulgte
nærmest Galileis Anvisning: at drive Luften ud af Beholderen ved
Varme. Dette opnaaede han naturligvis ikke fuldstændig, og han
fandt derfor ikke tilstrækkelig Forskel paa Vægten af den luftfyldte
og den formentlig lufttomme Beholder. Han fik derfor et for lidet
Tal for Luftens Vægtfylde, nemlig ^g.
Efter Mariottes Maaling af Lufttryk i forskellige Højder kan
man med større Nøjagtighed regne sig til Luftens Vægt. Et Luft-
lag eller en Luftsøjle paa 10.5 Meters Højde vejer jo nemlig det
samme som et
Hin er 10500
10500 Gange
bliver Vandets
Kviksølvlag eller en Kviksølvsøjle paa 1 Millimeter.
Gange denne, og Kviksølvets Vægtfylde er altsaa
Luftens. Da Kviksølvets er 13,6 Gange Vandets,
—eller 772 Gange Luftens; men, vel at mærke
13,6
den normale Lufts, det vil -sige, Luft ved et Tryk af‘760 mm og ved
Ispunktet. Ved andre Tryk forandres Vægten i Henhold til Ma-