Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Lufttrykkets Aftagen med Højden. 311 dermed ogsaa Luftens Tæthed; men vi ville med Mariotte tænke os Luften bestaaende af tynde Lag og i hvert Lag for sig ensartet Tæthed; fremdeles, at der i det nederste Lag overalt er Lufttrykket 760mra, i det næste Lag overalt Lufttrykket 759 mm, i det næste overalt 758mm osv. Da kunne vi beregne,'hvor tykt (højt) hvert af disse Lag er. Sammenligner man nemlig det første og det andet Lag med hinanden, indser man, at da det andet Lags Luft kun har et Tryk paa 759 mm, er det mere udvidet end det nederste 760 Lag og maa efter Mariottes Lov fylde — - Gange saa meget. Dets Tykkelse maa altsaa være ’ 101/z Meter. Det tredie Lag har kun et Tryk paa 758 mm; det maa altsaa være Gange saa tykt som det nederste Lag. Det fjerde Lag bliver paa lignende Maade — °- lO1/«: og man faar saaledes følgende Tykkelser paa Lagene, 757 /2' ° udtrykte i Meter: io‘/2, 760 760 in./ 760 im/ 758-10 /s’ 757 101 21 756 * : 2, • • Vil man nu beregne, hvor højt der er op til et Sted med et givet Lufttryk, f. Eks. til 72 Atmosfæres Tryk eller 380mm, maa man beregne Tykkelsen af hvert af de nedre 380 Lag og lægge alle disse Tykkelser sammen. Dette er selvfølgelig et vidtløftigt Regnearbejde; men Mariotte gjorde det paa følgende Maade, der er lettere, men ikke ganske nøjagtig. Det nederste Lag er 10 Vs Meter tykt. Det øverste Lag med Lufttrykket 380 mm har Tykkelsen 762. io 7„ eller 2 . 10 V« Meter. Middeltallet af nederste og øverste 380 Lag er altsaa l1/» • 10l/2 eller 153/* Meter- Da næstnederste Lag er noget tykkere end nederste, og næstøverste noget tyndere end øverste, bliver Middeltallet af næstnederste og næstøverste Lag ogsaa omtrent 153/4 Meter. Det samme kan siges om det tredie Lag fra oven og fra neden, saa at Middeltallet af alle Lagene bliver 153/4 Meter, altsaa alle 380 Lag tilsammen 153/4.380 — 5985 Meter, eller omtrent 3/4 Mil. 4 262. Tankegangen var hermed given; men Regnemaaden kunde forbedres, hvilket navnlig er gjort al Deine i Genf 1762. Regningen gaar lettere, naar man istedenfoi at beregne Ixkkelsen