Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
 Gradmaaling ved Torneå. Bouguer havde fundet hver Grad lig 56753 Toiser, Condamine » » » » » 56749 Ulloa * » » » ■» 56768 — Da det var et Højland, der var maalt, bør Maalene imidlertid, som Bouguer gjorde gældende, henføres til Havet, hvorved endelig 1° ved Ækvator bliver 56732 Toiser. § 279. Tiden var dog tidlig bleven Pariserne for lang. Ved Tilskyndelse af Svenskeren Celsius, der just opholdt sig i Paris, besluttede Akademiet allerede i 1736 at foretage en Gradmaaling under nordlige Bredder. Den forlystelsessyge Maupertuis op- naaede Minister Maurepas1 Billigelse, og han selv i Spidsen for en Flok Videnskabsmænd drog nu ad Lapland til med Bistand af den svenske Regering og sammen med Celsius. Her maalte man om- trent 1 Grad, væsentlig paa Isen, og vendte allerede i 1737 hjem med den Besked, at en Grad ved Torneå under Polarkredsen var 57437 Toiser. Denne er ganske vist lidt større, end Svenskerne senere har fundet Graden ved Torneå, nemlig 57196; men efterat nu ogsaa Peruekspeditionen endelig var naaet til et Resultat, saa man, at 1 Grad ved n. Br. var 57437 Toiser, » » » 45° * * 57023 » » > 0° » » 56732 — Der kunde ingen Tvivl være mere: Franskmændene havde bevist, at Huyghens og Newton havde haft Ret. Endelig i 1792 skred Franskmændene ved en Nationalforsam- lings Beslutning til en ny storartet Gradmaaling gennem hele Frank- rig ned i Spanien, ja, ud paa Formentera (den sydligste af de pityusiske Øer), og de fandt nu ogsaa her den samme Lov for Jordens Runding, om end ikke aldeles jevnt udtalt. § 280. En Hovedhensigt med denne Maaling var at faa fastslaaet et normalt Liniemaal, idet Meridianen fra Polen til Ækvator skulde være 10,000,000 Meter. En Kommission af franske Matematikere havde nemlig i Forvejen udtalt sig til tordel foi en saadan Bestemmelse. Huyghens tidligere Forslag om at bi uge Sekundpendulet som Enhed (og kalde Vé deraf f°r fidsfod) vragede man, fordi det indførte et andet Begreb (liden). Og dog fandt man det hensigtsmæssigt at søge Tilknytning ogsaa til Se- kundpendulet. Fysikerne Borda og Cassini gjorde i denne Anledning smukke Studier af Sekundpendulet« og det blev i Virke-