Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gradmaaling ved Torneå.
Bouguer havde fundet hver Grad lig 56753 Toiser,
Condamine » » » » » 56749
Ulloa * » » » ■» 56768 —
Da det var et Højland, der var maalt, bør Maalene imidlertid,
som Bouguer gjorde gældende, henføres til Havet, hvorved endelig
1° ved Ækvator bliver 56732 Toiser.
§ 279. Tiden var dog tidlig bleven Pariserne for lang. Ved
Tilskyndelse af Svenskeren Celsius, der just opholdt sig i Paris,
besluttede Akademiet allerede i 1736 at foretage en Gradmaaling
under nordlige Bredder. Den forlystelsessyge Maupertuis op-
naaede Minister Maurepas1 Billigelse, og han selv i Spidsen for en
Flok Videnskabsmænd drog nu ad Lapland til med Bistand af den
svenske Regering og sammen med Celsius. Her maalte man om-
trent 1 Grad, væsentlig paa Isen, og vendte allerede i 1737 hjem
med den Besked, at en Grad ved Torneå under Polarkredsen var
57437 Toiser. Denne er ganske vist lidt større, end Svenskerne
senere har fundet Graden ved Torneå, nemlig 57196; men efterat
nu ogsaa Peruekspeditionen endelig var naaet til et Resultat, saa
man, at
1 Grad ved n. Br. var 57437 Toiser,
» » » 45° * * 57023
» » > 0° » » 56732 —
Der kunde ingen Tvivl være mere: Franskmændene havde bevist,
at Huyghens og Newton havde haft Ret.
Endelig i 1792 skred Franskmændene ved en Nationalforsam-
lings Beslutning til en ny storartet Gradmaaling gennem hele Frank-
rig ned i Spanien, ja, ud paa Formentera (den sydligste af de
pityusiske Øer), og de fandt nu ogsaa her den samme Lov for
Jordens Runding, om end ikke aldeles jevnt udtalt.
§ 280. En Hovedhensigt med denne Maaling var at faa
fastslaaet et normalt Liniemaal, idet Meridianen fra Polen til
Ækvator skulde være 10,000,000 Meter. En Kommission af franske
Matematikere havde nemlig i Forvejen udtalt sig til tordel foi en
saadan Bestemmelse. Huyghens tidligere Forslag om at bi uge
Sekundpendulet som Enhed (og kalde Vé deraf f°r fidsfod)
vragede man, fordi det indførte et andet Begreb (liden). Og dog
fandt man det hensigtsmæssigt at søge Tilknytning ogsaa til Se-
kundpendulet. Fysikerne Borda og Cassini gjorde i denne
Anledning smukke Studier af Sekundpendulet« og det blev i Virke-