Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
334
Gradmaaling i Peru.
hvor Graderne vare størst, altsaa Krumningen mindre i Nærheden
af Ækvator end længere mod Nord; og de paastod derefter, at
Jorden maatte være langstrakt fra Pol til Pol.
Huyghens var død og Newton var gammel; men Newtons
Landsmænd tog Kampen op mod Franskmændene og paastod, at
Maalingerne maatte være unøjagtige, Jorden maatte være fladtrykt
fra Pol til Pol.
§ 278. Franskmændene gik atter til en Maaling i 1733—34,
da Jaques Cassini (§ 282) maalte Længdegraderne fra Bretagnes
Vestkyst lige til Strasborg; og ogsaa disse Maalinger syntes at
stadfæste Franskmændenes Paastand. Men Engelskmændene lod
sig ikke overbevise heraf: Afvigelsen var alt for lille til, at nogen
sikker Slutning kunde gøres. Da gik endelig Ludvig XV’s Minister
Maurepas ind paa Akademiets Andragende om, at der for Statens
Regning skulde gøres en Gradmaaling i helt andre Egne af Jorden.
Maurepas fik den spanske Regerings Tilladelse til, at Maalingen
maatte foregaa paa dens Territorium i Peru; og i 1735 afgik en
stor Ekspedition af de fremragende Franskinænd Condamine,
Godin og Bouguer og to spanske Søofficerer. Mangfoldige
Vanskeligheder taarnede sig imidlertid op for Ekspeditionen, som
maatte bruge adskillige Aar til at sætte sig ind i de praktiske
Forhold i den fremmede Himmelegn, og endnu i 1741 var man
ikke naaet videre end, at man enedes om at kassere alt, hvad
der hidtil var gjort, og begynde forfra.
Nu skred det imidlertid; men saa kom Skinsygen mellem
Medlemmerne af Ekspeditionen. En skøn Dag i 1744 var Bouguer
forsvunden; han var taget over Mexiko hjemad. Først 6 Uger
efter erfor Condamine dette, da han befandt sig ved den modsatte
Ende af Linien. Han drog da ad Amazonfloden, som han om-
hyggelig kortlagde, og kom hjem 1746. De spanske Søofficerer
drog samtidig hjem Sønden om Kap Horn. Den ene, Ulloa, faldt
i engelske Krydseres Vold og blev ført til London, men fik her
Friheden og alle sine Papirer. Kun Godin blev i Peru til 1748,
hvorved han oplevede et voldsomt Jordskælv. I 1750 kom han
hjem over Buenos Ayres. Han overtog en Lærerstilling og døde
1760 uden at have afgivet Beretning. De andre bestred hinanden
paa det heftigste, indtil de endelig enedes om at offentliggøre føl-
gende. De havde maalt omtrent Grad Nord og P/gGrad Syd
for Ækvator, i alt 3° 7' 4°.