Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Jordens Fladtrykning. 333 derfor ophobe sig i de ækvatoriale hgne, saa at Havet om Jorden maa have en fladtrykt Form; Afstanden fra Pol til Pol maa være mindre end den ækvatoriale Diameter. Da nu Jordens faste Form ikke afviger meget fra Havets — selv de højeste Bjærge ere jo ikke meget over 1 Mil høje —, maa selve Jordkloden være flad- trykt. Huyghens anskueliggjorde dette ved at stikke en blød Ler- kugle paa en Aksel og dreje denne rundt. Kuglen blev da fladtrykt i Akslens Retning. Huyghens beregnede Fladtrykningen til V578, det vil siSe’ at den ækvatoriale Diameter skulde være x/578 Gang større end den polare. Hvorimod Newton, der foretog tilsvarende Regninger, fandt Fladtrykningen godt og vel dobbelt saa stor, nemlig 1/280. Grunden til denne Uoverens- stemmelse ligger i, at Huyghens tænkte sig hele Tyngdekraften sam- let i Jordens Midtpunkt, hvorimod Newton tænkte sig den jevnt fordelt i hele Jordlegemet. Ingen af Delene er Tilfældet. Der er nogen Tyngde- kraft fordelt i hele Jordlegemet, men dog mest i dets midterste Dele. Der- for ligger Sandheden imellem Huyg- hens og Newtons Tal. Fladtryknin- Fig. 270. Centrifugalkraftens Indflydelse paa Jordkloden. gen er paa det nærmeste Vsoo- § 277. Men dette Tal blev ikke saa hurtig fundet. Da de tidligere Maalinger ikke afgjorde noget i denne Retning, søgte og opnaaede Picard hos Ludvig XIV’s Minister Colbert en Beslut- ning om, at hele Frankrig skulde gradmaales fra Paris baade mod Nord og mod Syd, og dette Hværv blev i 1680 overdraget til Akademiets mest fremragende Medlemmer. Efter Colberts Død kom der en Standsning i Arbejdet fra 1683 til 1700, og man blev først færdig 1718. Resultatet var: Fra Dünkirchen til Paris 2» 45' 50". hver Grad 56960 Toiser, Fra Paris til Colliaure (ved Spaniens Grænse) 6° 18'47", » » 57097 At de sydlige Grader vare længere end de nordlige, blev straks af Cassini og andre opfattet som Bevis for, at Jorden er fladtrykt; men de indsaa snart, at Krumningen maatte være mindst,