Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
342 Rømers Iagttagelser. arbejdet, skønt han ogsaa fik sig en udmærket Discipel, ligesom Tyge Brahe fik Keppler. Denne Discipel var Peder Horre- bow f. 1679 i Løgstør. Hans Fader var en fattig Fisker. Først 17 Aar gammel begyndte han at studere, blev 24 Aar gammel Student og kom 1703 i Huset hos Ole Rømer, der vejledede ham i Matematik og Fysik, medens han dog samtidig tog teologisk Embedseksamen og senere medicinsk Doktorgrad. Han hjalp Ole Rømer med hans astronomiske Observationer og fortsatte dem, men havde den store Sorg, at det hele brændte ved den store Ildebrand i Kjøbenhavn i 1728. Først flygtede Horrebow med sine Ejendele fra sit Hjem til Observatoriet; men da han saa, at Vinden vendte sig og bar Flammerne derhen, pakkede han Rømers og sine egne Observationer i to Kasser og forsøgte at bjerge dem; men Folk havde søgt Tilflugt paa Observatoriet og fyldte Trapperne i den Grad, at Horrebow maatte slippe alt for at redde Livet. Kun »3 Dages Observationer« af Rømers bleve reddede, udgivne af Horre- bow, senere højt skattede og bearbejdede af forskellige Astrono- mer, navnlig af Galle i Berlin 1845. — Horrebow døde 1764. At mange tvivlede og vedbleve at tvivle om Rigtigheden af Lysets Hastighed, som Rømer havde maalt ved Jupitermaanernes Formørkelser, er meget tilgiveligt: ti ligesom Maanens Bevægelse hører til noget af det mest indviklede i Astronomien, saaledes ogsaa Jupitermaanernes, hvis mangeartede Paavirkninger af Sol, Jupiter og af hverandre endnu næppe ere fuldstændig udredede. § 284. Den anden Maaling af Lysets Hastighed blev paa en temmelig uventet Maade gjort af Engelskmanden James Brad- ley. Han er født 1692, studerede Teologi i Oksford og blev 1719 Diakon i Wanstead. Men han havde længe interesseret sig for Astronomi, og denne Interesse tog saadan Overhaand, at han i 1721 fik en Plads som Professor i Astronomi i Oksford, men ganske vist uden synderlig gode astronomiske Hjælpemidler. Da besøgte han i December 1725 Samuel Molineux, som havde et Privatobservatorium i Kew ved London og just havde anskaffet sig en udmærket Kikkert. Nu havde Robert Hooke for 51 Aar siden offentliggjort en Iagttagelse om, at / i Dragen i 1669 havde vist sig 25" nord- ligere i Juli end i Oktober. Picard havde i 1671 paa Uranie- borg iagttaget en lignende Forandring endog paa 40", og Flam- steed i 1680 noget ganske lignende med Polarstjernen. John