Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ole Rømer i Kjøbenhavn. 341
sin Forplantning. Cassini lod da ogsaa Sagen falde. Dette gjorde
derimod Rømer ikke. Han fortsatte sine Studier og mødte saa i
1675 selv frem i Akademiet med forøgede Beviser. Ved denne
Lejlighed viste det sig, at han endog skulde faa Cassini til Mod-
stander, og kun et ringe Antal, deriblandt dog Huyghens, paa sin
Side. Først i næste Aarhundrede skulde det imidlertid vise sig,
at Ole Rømer havde Ret, og at Lyset forplanter sig gennem Rum-
met med en jævn Hastighed paa ca. 40000 Mil i Sekundet; men
det er i Henhold til denne Sagernes Gang da heller ikke faldet
nogen ind at ville berøve Ole Rømer Æren af at være den egent-
lige Opdager af Lysets Hastighed.
Allerede i 1675 havde Rømer vundet saa megen Anseelse
ved sine Arbejder, at han modtog et Ventebrev paa et Professorat
ved Kjøbenhavns Universitet; men først i 1681 drog han — efter
Ophævelsen af det nautiske Edikt — hjem, og her udfoldede han
nu i de følgende Aar en betydelig Virksomhed saavel i viden-
skabelig som i borgerlig Henseende. Han fik Sæde i Kancelliet
og i Højesteret og blev Politimester i Kjøbenhavn. Han har For-
tjeneste af Indførelse af ens Maal og Vægt for hele Landet, af
Landevejenes Opmaaling og Forbedring, Befordringsvæsenet, Kjø-
benhavns Natpoliti, Gadebelysningen, Brandvæsenet, Byens For-
skønnelse og Havnevæsenet. Endvidere af Møntvæsenet og Landets
Matrikulering og Skyldsætning samt af, at den gregorianske Kalen-
der blev indført i Danmark i Aaret 1700 (§ 19). Ved Siden af alt
dette kunde han dog faa Tid til at gøre talrige Observationer af
Stjernerne for om muligt at finde deres Parallakse, dels paa
Rundetaarn dels paa hans private Observatorium Tusculanum ved
hans Landsted i Vridløsemagle Vest for Kjøbenhavn. Han udfol-
dede tilmed en saadan Opfindsomhed, at Observatoriet efter hans
Død 1710 ejede 54 Instrumenter, opfundne af ham og tildels lavede
af hans egen Haand, saa man har givet ham Navn af Nordens
Arkimedes. Saaledes har Rømer fundet de fleste af de Grund-
former for astronomiske Instrumenter, som endnu i vore Dage
findes paa Observatorierne; og han forstod at bruge dem saa
godt og brugte dem saa flittig, at han i denne Henseende maa
kaldes en værdig Efterfølger af Tyge Brahe. Han efterlod sig et
stort Antal udmærkede Observationer mest udførte i den Hensigt
at finde Fiksstjernernes Parallakse (se § 70). Selv naaede han
lige saa lidt som Tyge Brahe at faa sit kolossale Materiale be-