Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

 Ole Rømer i Kjøbenhavn. 341 sin Forplantning. Cassini lod da ogsaa Sagen falde. Dette gjorde derimod Rømer ikke. Han fortsatte sine Studier og mødte saa i 1675 selv frem i Akademiet med forøgede Beviser. Ved denne Lejlighed viste det sig, at han endog skulde faa Cassini til Mod- stander, og kun et ringe Antal, deriblandt dog Huyghens, paa sin Side. Først i næste Aarhundrede skulde det imidlertid vise sig, at Ole Rømer havde Ret, og at Lyset forplanter sig gennem Rum- met med en jævn Hastighed paa ca. 40000 Mil i Sekundet; men det er i Henhold til denne Sagernes Gang da heller ikke faldet nogen ind at ville berøve Ole Rømer Æren af at være den egent- lige Opdager af Lysets Hastighed. Allerede i 1675 havde Rømer vundet saa megen Anseelse ved sine Arbejder, at han modtog et Ventebrev paa et Professorat ved Kjøbenhavns Universitet; men først i 1681 drog han — efter Ophævelsen af det nautiske Edikt — hjem, og her udfoldede han nu i de følgende Aar en betydelig Virksomhed saavel i viden- skabelig som i borgerlig Henseende. Han fik Sæde i Kancelliet og i Højesteret og blev Politimester i Kjøbenhavn. Han har For- tjeneste af Indførelse af ens Maal og Vægt for hele Landet, af Landevejenes Opmaaling og Forbedring, Befordringsvæsenet, Kjø- benhavns Natpoliti, Gadebelysningen, Brandvæsenet, Byens For- skønnelse og Havnevæsenet. Endvidere af Møntvæsenet og Landets Matrikulering og Skyldsætning samt af, at den gregorianske Kalen- der blev indført i Danmark i Aaret 1700 (§ 19). Ved Siden af alt dette kunde han dog faa Tid til at gøre talrige Observationer af Stjernerne for om muligt at finde deres Parallakse, dels paa Rundetaarn dels paa hans private Observatorium Tusculanum ved hans Landsted i Vridløsemagle Vest for Kjøbenhavn. Han udfol- dede tilmed en saadan Opfindsomhed, at Observatoriet efter hans Død 1710 ejede 54 Instrumenter, opfundne af ham og tildels lavede af hans egen Haand, saa man har givet ham Navn af Nordens Arkimedes. Saaledes har Rømer fundet de fleste af de Grund- former for astronomiske Instrumenter, som endnu i vore Dage findes paa Observatorierne; og han forstod at bruge dem saa godt og brugte dem saa flittig, at han i denne Henseende maa kaldes en værdig Efterfølger af Tyge Brahe. Han efterlod sig et stort Antal udmærkede Observationer mest udførte i den Hensigt at finde Fiksstjernernes Parallakse (se § 70). Selv naaede han lige saa lidt som Tyge Brahe at faa sit kolossale Materiale be-