Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Ungdomsstudier. 355 kraftige Skud, som snart skulde dække den frugtbare Jordbund med Blade og Frugter.« Newton kastede sig især over Matematik, Fysik og Filosofi; men heller ikke her gik han skoleret tilværks. Noget var ham for simpelt; andet vilde han vide bedre Besked om. Euklids Ma- tematik, dette ærværdige Pragteksemplar paa omhyggelig skolet Tænkning, var ham altfor barnagtigt; det fulgte jo næsten alt sammen af sig selv og behøvede næppe at siges, i alt Fald ikke saa bredt. I Descartes’ matematiske Værker derimod fandt han, at der var noget at bryde sit Hoved med. og uden tilbørlige For- udsætninger trængte han ved sin Energi gennem disse Værker. Ligeledes studerede han, hvad Wallis (§ 178) havde skrevet om det uendelige, og Kepplers Optik. — Først i en senere Alder, da han havde erfaret, at det skolerette ogsaa har sin Værdi, at det navnlig er skikket til at tage alle — ogsaa Ikke-Genierne — med, ja, at nøde dem til at følge med, beklagede han, at han havde ringeagtet Euklid, og han tog selv Metoden op, da han skulde fremlægge sine store Opdagelser for Menneskeheden. Brewster skriver endvidere: »Cambridge blev det virkelige Fødested for Newtons Geni .... Indenfor disse Mure bleve alle hans Opdagelser gjorte og gennemførte.« Dette er i og for sig ikke saa mærkeligt, da han forblev der til 1703 (61 Aar gammel); men mere paafaldende er det, at de tre Opdagelser, som ganske fornemmelig have grundet Newtons Storhed, synes at have deres Oprindelse om end ikke deres Udfoldelse i 1666 og maaske 1667 (da Newton var 24 Aar gammel). Den første er rent matematisk. Ved denne skulle vi ikke her opholde os. men kun nævne, at den bl. a. sætter os i Stand til at regne med krumme Linier og deres Egenskaber. Newton udkastede allerede i 1666 sin saakaldte Fluksionsregning, den senere saa vigtige Differential- og Integralregning, som dog ogsaa den samtidige tyske lærde Leipnitz uafhængig lagde Grunden til. Foruden den store Betydning, som denne Videnskabsgren i sig selv har, blev den tillige det uundværlige Tankens Værktøj, som Newton brugte til flere af sine fysiske Opdagelser. § 291. Den anden af de 3 store Opdagelser ville vi komme til i et følgende Afsnit, men den gav Newton Overbevisningen om, at det er umuligt at tildanne Linser saaledes, at Billedet bliver fejlfrit, og at man derfor ikke kan opnaa nogen særdeles stærk 23*