Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

356 Newtons Spejlteleskop. Forstørring med Kikkerter, uden at Billedet vil vise sig med ud- viskede Farver. Saadanne Fejl, indsaa han, ville ikke indfinde sig Fig. 284. Newtons Spejlteleskop. Jesuit Nicola Zucchi (1586—1670) og Robert Hooke (§ 166) havde haft Planer om at havde ikke faaet noget videre ud af det. Nu forfærdigede New- ton først et lille og dernæst et større Spejlteleskop. — Navnlig det sidste vakte i nogle Aar en saadan Op- sigt i Cambridge, at det kgl. Videnskabernes Selskab (Royal Society) i London ønskede at gøre sig bekendt med det. Newton indsendte det. Det blev forevist for ved Billeder dannede af Hulspejle, naar disse ere slebne nøjagtig. Newton lagde sig derfor personlig efter Slibning af Metal- spejle, for heraf at danne Kikkerter — Spejltelesko- per. Et saadant var kort i Forvejen foreslaaet af Ja- mes Gregory fra Aber- deen (1638—75). Denne havde ogsaa forsøgt at faa et Spejl hertil slebet, men da dette mislykkedes, havde han ikke naaet at faa Teleskopet sat sam- men. Ogsaa en italiensk forfærdige et Spejlteleskop; men de Fig. 285. Indretningen af Newtons Spejlteleskop. Kongen og undersøgt af en lærd Kommission, som udtalte sig meget gunstig derom, saa at Sekretæren, Oldenburg, raadede New- ton til at sende Huyghens i Paris en Tegning og Beskrivelse af det. Instrumentet selv forærede Newton til Selskabet, og det fin-