Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Royal Society. 357 des endnu i dettes Bibliotek med Indskriften: .»Opfundet af Sir Isaac Newton og udført af hans egen Haand, 1671«. Fig. 284 er et Billede af selve dette Teleskop, og Fig. 285 viser dets Indretning. Hulspejlet s vilde danne et virkeligt Billede af Genstanden ved a (§ 91), dersom ikke Straalerne bleve stand- sede af det lille Planspejl c, der bevirker, at et Billede dannes ved Ö, symmetrisk med a med Hensyn til Spejlet c, og dette Bil- lede betragtes gennem Forstørrelsesglasset d. § 292. I Cambridge havde Newton allerede i 1669 naaet en saadan Anseelse, at Barrow havde overgivet ham sit Professorat for selv at paatage sig en kirkelig Virksomhed. Fra den Tid holdt Newton Forelæsninger i Lyslære ved Universitetet. Men ved sit Spejlteleskop begyndte Newton ogsaa at vinde Anseelse i den lærde Kreds, der samledes i det kgl. Videnskabernes Selskab i London, og i 1672 blev han valgt til Medlem deraf. Dette Selskab havde i den første Tid efter dets Stiftelse i 1645 fristet en meget beskeden Tilværelse, skønt det tidlig omfattede saa fremragende Mænd som Boyle (§ 255), Hooke (§ 166) og Wreen (§ 178). I 1647 flyttede en Del af dets Medlemmer til Oksford, og det var her i Apoteker Cross’ Hus, hvor de samle- des, og hvor Boyle boede, at denne sluttede sig til Selskabet. I 1659 flyttede man atter til London, og i 1662 blev det af Kong Karl II ophøjet til en kongelig Institution. Det fik dog ikke nogen Statsunderstøttelse og har derfor i Tidernes Løb kunnet virke des mere uafhængig: men da Medlemmerne selv maatte bære Omkost- ningerne ved dets Virksomhed, har det stundom været fristet til at optage Medlemmer mere af Hensyn til deres Velstand end til deres Navnkundighed. Dog har Selskabet haft mange store Navne at opvise, og dets Skrifter, »Philosophical Transactions«, som fort- sættes endnu, indeholde en Mængde højst værdifulde, ja epoke- gørende Afhandlinger. Selskabet og dets Skrifter have trolig holdt sig i det Spor, der var betraadt af Galilei og Accademia del Ci- mento, og som i sin Tid var bleven forfægtet af Fiancis Baco 167), hvem nogle derfor give Æren af at ha\e fremkaldt den Bevægelse, der affødte Selskabet. Forsøg og Kendsgerninger have altid i dette været Hovedsagen, og naar tænkningen, saasom hos Newton, til Tider er traadt mere i Forgrunden, saa har det ikke været for at fremføre løse Spekulationer eller usikre Hypoteser, men for med matematisk Klarhed at gøre Rede for Erfaringerne.