Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

358 Newton og Æblet«. I sin Glæde over at være bleven Medlem af Selskabet med- delte Newton straks den ovenantydede Opdagelse om Farverne, som han mente var »den forunderligste, om end ikke den betyde- ligste Opdagelse, der nogensinde var gjort paa Naturomraadet«; men herom senere. Meddelelsen blev meget vel modtagen af Selskabet og oflen- liggjort paa værdig Maade; men den blev gennem en lang Aar- række Genstand for en saa mangeartet Kritik, at Newton maatte anvende megen Tid paa at forsvare sin Opdagelse. Kritiken var endog ofte saa trættende, at Newton i høj Grad irriteredes deraf og ønskede, at han slet ikke havde offentliggjort Opdagelsen og derved »ofret sin Fred«. Der er næppe Tvivl om, at Newton i hvert Fald herved blev mere ængstelig for at komme frem med sine senere Meddelelser. § 293. Her skulle vi dog særlig dvæle ved den tredje store Opdagelse, hvortil Grundtanken ogsaa dukkede op hos ham i 1666, om end den først meget senere udfoldede og klarede sig fuld- stændig. Angaaende Tankens første Fremkomst har Newton paa sine gamle Dage fortalt følgende til sin Søsterdatter, fra hvem Vol- taire har faaet Meddelelsen og nedskrevet den.*) I 1666 maatte Newton paa Grund af Pesten forlade Cam- bridge og tilbringe nogen Tid i sit Barndomshjem i Woolstorpe. Her saa han en Dag et Æble falde ned fra et Træ, og dette gav ham Anledning til at spørge, om ikke den Kraft, som bringer Æblet til at falde og al Ting til at falde — allevegne ved Jordens Overflade, ogsaa virker længere ude, ja, om den virker ude i den Afstand, hvor Maanen befinder sig, saa at den maa virke paa selve Maanen. Denne Kraft virker jo tilmed lige stærkt paa alle mulige Legemer, saa at de falde lige hurtigt (§ 139); og Maanen, der ogsaa er et Legeme, maa derfor falde lige saa hurtigt som alt andet, der befinder sig paa samme Sted. Men falder et Legeme i hin store Afstand lige saa hurtigt som et Legeme tæt ved Jordoverfladen? Er Tyngdekraften lige *) Her om pleje end ikke de at tvivle, som kalde det hele en Anekdote, men derimod om, at den gamle Mand har husket rigtig. Da gamle Folks Hukommelse imidlertid er bedst overfor Ungdomsoplevelser, kunne Aarene vel i det højeste have kastet en vis Kolorit over Begivenheden.