Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Maanens Fald imod Jorden. 359 saa stor dér som her? Dette var, som vi senere skulle se, et Spørgsmaal, som i Datiden var oppe blandt flere Lærde, og hvor om nogle havde udtalt deres Mening. Newton formodede, at Kraf- ten maatte aftage med Afstanden — ligesom Lysvirkningen fra et, Lys (§ 82) — saaledes, at den bliver i samme Grad mindre som Afstanden i anden Potens bliver større. Dersom dette forholder sig saaledes. kan man let regne sig til, hvor langt Maanen maa falde i Retning mod Jorden i hvert Sekund. Ved Jordoverfladen falder et Legeme nemlig c. 16 Fod (§ 149), nøjagtigere 15,6' i et Sekund, og da Maanen er 60 Gange saa langt borte fra Jordens Midte, maa den falde gÆ eller O,oo4s Fod i et Sekund. Maanen har imidlertid en Ha- stighed fremad, Fig. 286 h. Hvor stor denne er, kan man let regne sig til, naar man ved, at Maanebanens Dia- meter er c. 100.000 Mil. og at Maa- nen gaar rundt i 271/3 Døgn. Dette giver Maanen en Hastighed paa 3200 Fod i Sekundet. I Kraft af denne Hastighed, som Maanen vitterlig har paa et givet Sted i sin Bane, o, skulde den ifølge Fig. 286. Maanens Fald imod Jorden. Inertiens Lov (§ 146) gaa fra o til p i et Sekund. Da den imidlertid gaar fra o til bliver den aabenbart draget saa meget bort fra op som p m eller o n. Hvad om nu denne Dragning netop var lig det Fald, som Maanen skulde udføre imod Jorden? Størrelsen af on kan let beregnes paa g: r om2 h2 Man faar o n = —-y- = s = od od anske lignende Maade som i § 173. _______320Q2 = o Fod, altsaa. 100,000.24,000 netop det samme Tal. Til at forklare Maanens Bevægelse omkring Jorden kræves altsaa ikke andet end Inertiens Lov, og at Maanen falder imod Jorden efter samme Lov som alle andre Legemer. For Newton var dog Overensstemmelsen ikke saa fuldkom- men. Hans to Tal stemte kun, som 31 og 27 stemme med hin- anden. Han havde nemlig brugt nogle mindre nøjagtige Angivelser