Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Newtons Levevis.
363
betydelig Indflydelse paa hines Bevægelser. — Den anden Anta-
gelse er den, at alle mulige Legemer, som en Gang have faaet en
enkelt retliniet Bevægelse, fortsætte denne efter en ret Linie saa
længe, til den afbøjet af en virkende Kraft bliver tvungen til at
beskrive en Cirkel, en Ellipse eller en anden sammensat Linie. —
Den tredie Antagelse er den, at den tiltrækkende Kraft bliver des
større i Virkning, jo nærmere det Legeme, hvorpaa det virker, er
ved Tiltrækningens Midtpunkt. Hvad Loven for denne Tilvækst
angaar, har jeg dog endnu ikke fundet den ved Forsøg; men det
er sikkert en Sag, som, naar den var saa kendt, som den burde,
vilde hjælpe Astronomerne mægtig til at henføre alle himmelske
Bevægelser til een Lov, hvad der aldrig vil ske uden dette. En-
hver, der forstaar Pendulets kredsformige Bevægelse, vil let sande
denne Grundtanke og vil vide, i hvilken Retning man skal søge i
Naturen, for at faa den sande Opfattelse.
Dette har jeg for Øjeblikket kun villet antyde for dem, der
have Evne og Lejlighed til at forfølge denne Undersøgelse videre,
og som ikke savne Flid i Retning af Iagttagelse og Beregning.
Jeg ønsker hjærtelig, at saadanne Folk maatte findes, da jeg selv
har andre Sager for, som jeg først maa have afsluttede.«
§ 296. Hvad Newton i disse Aar foretog sig med Hensyn
til Forstaaelsen af Verdensbygningen vides ikke. I en Aarrække
efter 1666 var han stærkt optagen af Lyslæren og rimeligvis ogsaa
af den vordende Differentialregning, der dog først blev offentlig-
gjort senere, og hans Virksomhed paa disse Omraader var saa
stor, saa det i og for sig var rimeligt, at han ikke kunde over-
komme mere. Dog har Tænkningen over Verdensbygningen næppe
været lagt fuldstændig til Side, og muligvis har han allerede i
Halvfjerdserne udført Tankearbejder, som vilde have vundet stor
Anseelse, hvis de vare komne frem: men forskræmt, som han var
bleven ved Offentliggørelsen af sine Lysarbejder, holdt han i hvert
Fald disse Arbejder for sig selv. Af Beskrivelser, som haves om
hans Levevis, fremgaar det imidlertid, at han har ført et stærkt
indadvendt Liv. Han havde kun Omgang med yderst faa, han
gik sjælden til Sengs før Kl. 2, stundom 4 5, og sov kun nogle
faa Timer. Han forsømte sine Maaltider, og naar han blev mindet,
derom, kunde lian under Arbejdet tage et I ar Bidder og saa
glemme Resten; han huskede somme Tider ikke, om han over-
hovedet havde spist; han kunde stundom forlade Gæster, f. Eks.