Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Newtons Levevis. 363 betydelig Indflydelse paa hines Bevægelser. — Den anden Anta- gelse er den, at alle mulige Legemer, som en Gang have faaet en enkelt retliniet Bevægelse, fortsætte denne efter en ret Linie saa længe, til den afbøjet af en virkende Kraft bliver tvungen til at beskrive en Cirkel, en Ellipse eller en anden sammensat Linie. — Den tredie Antagelse er den, at den tiltrækkende Kraft bliver des større i Virkning, jo nærmere det Legeme, hvorpaa det virker, er ved Tiltrækningens Midtpunkt. Hvad Loven for denne Tilvækst angaar, har jeg dog endnu ikke fundet den ved Forsøg; men det er sikkert en Sag, som, naar den var saa kendt, som den burde, vilde hjælpe Astronomerne mægtig til at henføre alle himmelske Bevægelser til een Lov, hvad der aldrig vil ske uden dette. En- hver, der forstaar Pendulets kredsformige Bevægelse, vil let sande denne Grundtanke og vil vide, i hvilken Retning man skal søge i Naturen, for at faa den sande Opfattelse. Dette har jeg for Øjeblikket kun villet antyde for dem, der have Evne og Lejlighed til at forfølge denne Undersøgelse videre, og som ikke savne Flid i Retning af Iagttagelse og Beregning. Jeg ønsker hjærtelig, at saadanne Folk maatte findes, da jeg selv har andre Sager for, som jeg først maa have afsluttede.« § 296. Hvad Newton i disse Aar foretog sig med Hensyn til Forstaaelsen af Verdensbygningen vides ikke. I en Aarrække efter 1666 var han stærkt optagen af Lyslæren og rimeligvis ogsaa af den vordende Differentialregning, der dog først blev offentlig- gjort senere, og hans Virksomhed paa disse Omraader var saa stor, saa det i og for sig var rimeligt, at han ikke kunde over- komme mere. Dog har Tænkningen over Verdensbygningen næppe været lagt fuldstændig til Side, og muligvis har han allerede i Halvfjerdserne udført Tankearbejder, som vilde have vundet stor Anseelse, hvis de vare komne frem: men forskræmt, som han var bleven ved Offentliggørelsen af sine Lysarbejder, holdt han i hvert Fald disse Arbejder for sig selv. Af Beskrivelser, som haves om hans Levevis, fremgaar det imidlertid, at han har ført et stærkt indadvendt Liv. Han havde kun Omgang med yderst faa, han gik sjælden til Sengs før Kl. 2, stundom 4 5, og sov kun nogle faa Timer. Han forsømte sine Maaltider, og naar han blev mindet, derom, kunde lian under Arbejdet tage et I ar Bidder og saa glemme Resten; han huskede somme Tider ikke, om han over- hovedet havde spist; han kunde stundom forlade Gæster, f. Eks.