Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
374 Masse. krum (konkav) indad mod Solen, men det samme gælder Maane- banen, dog saaledes at Krumningen er stærkest ved Fuldmaane (Fig. 289 naar Maanen er udenfor Jorden, saa at Sol og Jord samvirke om at krumme dens Bane, og mindst ved Nymaane (NM), naar Maanen er indenfor, da Sol og Jord modvirke hin- anden. § 303. Idet Newton saaledes beregnede Størrelsen af de forskellige Kloders Tiltrækningskraft og i denne saa en almen Egenskab ved Stoffet, fandt han saa at sige Stofmængden eller Massen i hver Klode for sig. Jordklodens Tiltrækningskraft, Tyngden, er den fra det daglige Liv mest kendte Ytring af disse Tiltrækninger; og da Tiltrækningen nu viser sig at være almen, saa at ethvert Legeme drages til ethvert andet i Henhold til dettes Masse, og drager det andet i Henhold til sin egen Masse, kommer den Kraft, Tryk eller Træk, som Tiltrækningen kan afstedkomme, til at staa i Forhold baade til det ene og det andet Legemes Masse, altsaa til den ene Masse Gang den anden. Da imidlertid Jordens Masse og derfor dens Tiltrækning er ens overfor alle de Legemer, som vi have mellem Hænder, beror disses Dragning nedad mod Jorden eller deres Vægt aleng paa deres Masse, og deres Vægt er derfor Maal for deres Masse. Tænkte man sig nu. at Solen, Planeterne og deres Maaner bleve henflyttede til en mangfoldig Gang større Klode, saa at de laa-ved Siden af hinanden paa dens Overflade, vilde ogsaa de veje i Forhold til deres Masser, og da Newton som ovenfor vist har beregnet deres Masser, ligger clet Billede overmaade nær, som man ser paa Mindetavlen over ham i Westminster Abedi, hvor Engle ere i Færd med at veje Himmellegemerne paa Vægt- skaale. § 304. Det er jo imidlertid kun indbyrdes, at Klodernes Masser saaledes ere bievne sammenlignede. Der manglede endnu Kendskab til Massens Størrelse i en enkelt af dem f. Eks. Jorden. Dennes Rumfang kendes, og man vilde altsaa kunne udregne, hvor mange Pund den vejede, dersom den havde samme Vægt- fylde som Vand, eller dersom man blot kendte dens Vægtfylde. Eller omvendt, dersom man vidste, hvor mange Pund den vejede, vilde man kunne udregne dens Vægtfylde. 1 og for sig kan det synes at være et underligt Udtryk, »hvor mange Pund Jorden vejer«; ti naar vi ellers tale om Vægten af en Sten, et Stykke