Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374
Masse.
krum (konkav) indad mod Solen, men det samme gælder Maane-
banen, dog saaledes at Krumningen er stærkest ved Fuldmaane
(Fig. 289 naar Maanen er udenfor Jorden, saa at Sol og
Jord samvirke om at krumme dens Bane, og mindst ved Nymaane
(NM), naar Maanen er indenfor, da Sol og Jord modvirke hin-
anden.
§ 303. Idet Newton saaledes beregnede Størrelsen af de
forskellige Kloders Tiltrækningskraft og i denne saa en almen
Egenskab ved Stoffet, fandt han saa at sige Stofmængden eller
Massen i hver Klode for sig. Jordklodens Tiltrækningskraft,
Tyngden, er den fra det daglige Liv mest kendte Ytring af disse
Tiltrækninger; og da Tiltrækningen nu viser sig at være almen,
saa at ethvert Legeme drages til ethvert andet i Henhold til
dettes Masse, og drager det andet i Henhold til sin egen Masse,
kommer den Kraft, Tryk eller Træk, som Tiltrækningen kan
afstedkomme, til at staa i Forhold baade til det ene og det
andet Legemes Masse, altsaa til den ene Masse Gang den anden.
Da imidlertid Jordens Masse og derfor dens Tiltrækning er ens
overfor alle de Legemer, som vi have mellem Hænder, beror disses
Dragning nedad mod Jorden eller deres Vægt aleng paa deres
Masse, og deres Vægt er derfor Maal for deres Masse.
Tænkte man sig nu. at Solen, Planeterne og deres Maaner
bleve henflyttede til en mangfoldig Gang større Klode, saa at de
laa-ved Siden af hinanden paa dens Overflade, vilde ogsaa de
veje i Forhold til deres Masser, og da Newton som ovenfor vist
har beregnet deres Masser, ligger clet Billede overmaade nær,
som man ser paa Mindetavlen over ham i Westminster Abedi,
hvor Engle ere i Færd med at veje Himmellegemerne paa Vægt-
skaale.
§ 304. Det er jo imidlertid kun indbyrdes, at Klodernes
Masser saaledes ere bievne sammenlignede. Der manglede endnu
Kendskab til Massens Størrelse i en enkelt af dem f. Eks. Jorden.
Dennes Rumfang kendes, og man vilde altsaa kunne udregne,
hvor mange Pund den vejede, dersom den havde samme Vægt-
fylde som Vand, eller dersom man blot kendte dens Vægtfylde.
Eller omvendt, dersom man vidste, hvor mange Pund den vejede,
vilde man kunne udregne dens Vægtfylde. 1 og for sig kan det
synes at være et underligt Udtryk, »hvor mange Pund Jorden
vejer«; ti naar vi ellers tale om Vægten af en Sten, et Stykke