Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Bjærges Tiltrækning. 375 Jærn eller andet, mene vi dens Dragning imod Jorden. Paa samme Maade kan man imidlertid ogsaa forstaa »Jordklodens Vægt«, idet man saa blot skulde tænke sig, at hver enkelt af de Dele, hvoraf den bestaar, Stykke for Stykke blev lagt paa en Vægtskaal, noteret og lagt tilbage igen paa sin Plads. — Man har imidlertid senere, som vi nu skulle se, faaet Jordklodens Masso bestemt temmelig nøje og derved tillige faaet Newtons alminde- lige Tiltrækningslov stadfæstet. § 305. Den første Sammenligning skete imellem Jordklodens og et Bjærgs Masser. Et Bjærg maa nemlig som en i Forhold til Jordkloden ganske vist liden Masse, men dog i Forhold til andre Genstande stor Masse ogsaa udøve en kendelig Tiltrækning paa ethvert Legeme i dets Nærhed. Det var Bouguer og C on da- mine, der under deres Ophold i Sydamerika (§ 278) først gjorde Forsøg, oven i Købet paa to forskellige Maader. Naar man fjerner sig fra Jorden, altsaa hæver sig over Havets Overflade, aftager Tyngden i omvendt Forhold som Af- standen fra Centrum i anden Potens vokser. Tyngden maa altsaa paa Toppen af et højt Bjærg blive mindre i et Forhold, som er let at beregne, naar man kender Højden. Da nu imidlertid Bjærget selv har en Masse, vil denne, som tilmed er meget nær- mere ved Observatoren paa dets Top, end Jordens Centrum er, medvirke til at drage et Legeme paa loppen nedad. Tyngden bliver altsaa i denne Anledning lidt større, end den efter nævnte Beregning skulde være. Hvor stor Tyngden er, fandt Bouguer og Condamine ved Hjælp af et Pendulur (jfr. § 275), og Beregningen viste derefter, at Jordkloden skulde være 4x/2 Gange saa vægt- fyldig som Kordillernes Bjærgkæde. De samme to Fysikere have Æren af at have forsøgt en anden Maade at sammenligne Jordens og et Bjærgs Masser paa. Et Legeme ved Bjærgets Fod er naturligvis væsentlig under- kastet Jordklodens store Tiltrækning, der er rettet imod Jordens Centrum; men Bjærgets virker dog ogsaa lidt, og dette omtrent i vandret Retning. De to Kræfter give derfor til Resultant en Kraft, der ikke peger lige mod Jordens Centrum, men lidt indad mod Bjærget. Bouguer og Condamine bestemte da Lodliniens Retning ved Bjærget Chimborazo, fandt den lidt afvigende fra, hvad den ellers skulde være, og beregnede derefter Forholdet mellem Jor- dens og Bjærgets Masser; men de fandt Bjærgets saa tinge, at