Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

376 Bjærges Tiltrækning. dette førte dem ind paa en Teori om vulkanske Hulheder i dets Indre. Ideen var god nok, men Udførelsen ikke. Derimod udførte Engelskmanden Maskelyne i 1774 bedre Forsøg ved det frit- staaende Bjærg Shehallien paa 57° n. Br. i Skotland. Lodlinien blev bestemt baade Nord og Syd for Bjærget ved Hjælp af Kik- kertinstrumenter og Stjernerne, og de to Lodlinier dannede en Vinkel paa 54,6 Sekunder mod hinanden. Da nu de to Stationers Afstand kun var 1330 Meter, skulde Vinklen mellem Linier til Jordens Midtpunkt kun være 43 Sekunder; hver Lodlinies Afvigelse Fig. 290. Cavendish’ Forsøg. fra en Linie mod Jordens Centrum maatte altsaa være 5 " 2 ,b Tænkte man sig nu Bjærgets Masse samlet i dets Tyngdepunkt og Jordens i dennes, fik man heraf, at Jordens Vægtfylde maatte være 1,8 Gange saa stor som Bjærgets; og da dettes kunde anslaas til 2,61, fandt man heraf Jordens Vægtfylde 4.7. § 306. En anden Fremgangsmaade, som har ført til et meget sikrere Resultat, er først angivet af en engelsk Lærd, John M its c hel, som fik indrettet det fornødne Apparat, men døde efter at have overdraget det til Wollaston. Denne overdrog det igen til den berømte engelske Kemiker Henry Cavendish (1731— 1810), som navnlig har gjort sig fortjent ved Opdagelsen af Van- dets Sammensætning af Brint og Ilt, men iøvrigt ogsaa ved mate- matiske og astronomiske Arbejder. I 1798 offentliggjorde han