Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Kometbaner. 391 ikke saa lidt mod Ekliptika, og hele denne Sværm af Smaakloder har Banerne saaledes filtrede imellem hverandre, at hvis Banerne vare faste Ringe, og man vilde fjerne en af Ringene, vilde alle de andre følge med. Olbers, og senere andre, har tænkt paa, om Planetoiderne skulde være Levninger a,f en eksploderot Planet, dor i sin lid har gaaet mellem Mars og Jupiter. I saa Bald maa de have haft et fælles Udgangspunkt; og i de forskellige Ellipser, som hvert af Stykkerne herfra har fulgt, maa de hver for sig være komne til- bage igennem samme Punkt. Hermod maa. de være vedblevno, indtil deres indbyrdes Perturbationer og andre Planeters I. erlur- bationer paa dem (§ 308) efterhaanden fik hver enkelt fjærnet fra de Baner, de straks efter Eksplosionen slog ind paa. Da de nu imidlertid ere saa langt borte fra at have noget fælles Punkt, maatte der være gaaet mange Tusinde Aar siden, og der er der- for kun ringe Udsigt til, at nogen ved at regne tilbage i Tiden skulde kunne finde et fælles Udgangspunkt. — Andre mene deri- mod, at den store Jupiter, der først maa have naaet at samle sig af Verdensstoffet i disse Egne, har hindret det indenfor værende Stof i at samle sig til en enkelt Planet. — Atter andre anse sim- pelthen Planetoidernes Sværm for en lignende Ring om Solen som den, vi kende om Saturn. § 314. Underlig nok var Newton sen om at erkende Ko- meterne for at være underkastede de samme Love som de øvrige Himmellegemer. Tyge Brahe havde ved sine Maalinger fundet, at Kometerne ere saa langt borte fra Jorden, at de ikke kunne være atmosfæriske Fænomener, men maatte være Verdenskloder. Keppler havde be- regnet deres Bane til at være retlinet. Men den store Komet i 1680 blev flittigt iagttaget, især af Flamstead (§ 284), der mente, at det maatte være samme Komet, som en Tid saas paa den ene Side af Solen, og som senere saas paa den anden Side. Herom brevvekslede han med Newton, der dog i flere Aar ikke vilde indrømme det, men fastholdt underligt nok Banen som retlinet. Tyskeren Dörfel (1643—88) beregnede samme Komets Bane til at være en Parabel og til at følge Kepplers Lov om lige store Arealer i lige Tider. Endelig i 1686 er Newton bleven overbevist, og nu gennemfører han Sagen, idet han forudsætter, at Kometer- nes Stof ogsaa følger den almindelige Tiltrækningslov. Ud fra denne