Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

390 Planetoiderne. kredsen imellem sig for at finde denne ukendte Planet. — Da skulde Astronomen Piazzi i Palermo, der dog ikke hørte til Selskabet, paa Aarhundredets første Dag (1. Jan. 1801) komme til at opdage et lille Himmellegeme, som bevægede sig, og som han derfor først ansaa for en Komet, medens den saa senere viste sig at gaa i en temmelig cirkulær Bane om Solen. Da Piazzi imidlertid den 11. Febr. maatte slutte Observationerne paa Grund af Sygdom, og da hans Meddelelse først naaede Bode sidst i Marts, efterat Planeten var bleven usynlig i Sollyset, var lagt- tagelsesrækken for kortvarig til at afgive sikker Besked om Banen, saa at Planeten saa at sige maatte være bleven opdaget paany om Efteraaret, hvis ikke den unge senere saa berømte tyske Astronom og Matematiker Gauss (II § 241) just havde udfundet en Art Sandsynlighedsregning (de mindste Kvadraters Metode), hvorefter han behandlede Piazzis talrige Iagttagelser saaledes, at de sandsynlige Fejl saa at sige fjernedes fra hver enkelt Obser- vation. Derefter blev den genfunden den 31. December 1801 af Zach, den Mand, der havde dannet hint Selskab, og Aftenen efter fandt Tyskeren Olbers (1758—1840) den. Den fik Navnet Ceres, og dens Afstand fra Solen passede helt godt (2,77 Gang Jordens) ind i ovennævnte Lov (2,8). Et Par Maaneder senere opdagede imidlertid Olbers endnu en Planet, Pallas, ogsaa med Afstanden 2,77, hvis Bane ligeledes blev beregnet af Gauss og viste sig at være en Planetbane. Det var altsaa ikke en Komet, hvad flere mente og i Grunden ønskede; ti Pladsen var jo allerede udfyldt af Ceres, og Pallas kom nu blot til Ulejlighed i Bodes Lov. Tallet øgedes yderligere, da Tyskeren Harding (1765—1834) i 1804 opdagede Juno med Afstanden 2,67, og Olbers i 1807 fandt Vesta med Afstanden 2,36. Efter en lang Stilstand fortsattes disse Opdagelser igen i 1845, og Tallene vok- sede fra Aar til Aar, saa at man nu kender over 300 Pl a ne toi- de r, et Navn, de have faaet, fordi de i det hele ere meget smaa, saa smaa, at deres Diametre ikke kunne maales med Sikkerhed. Maaske er Pallas den største, og dens Diameter er af en enkelt Astronom angivet til 130 Mil, men af andre lige ned til 30 Mil. De yderste Planetoider have en Middelafstand fra Solen paa omtrent 4, de inderste paa 2 Gange Jordens; men de yderste naa i Afeliet endnu længere ud, og de inderste i Periheliet endnu længere ind, endog indenfor Marsbanen. Flere af Banerne hælde