Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Bodes Lov. 389 Spillerum nok for en fri Fantasi; men Forstaaelsen føler sig kun lidet tilfredsstillet. Dog bliver det om muligt endnu værre, at der hertil kom- mer et Fænomen, som plejer at kaldes »Kanalernes Fordobling«. Denne indtræffer især ved Mars’ Jevndøgnstider og bestaar deri, at man ser flere eller færre af »Kanalerne« blive dobbelte med et Bælte paa flere Mils Bredde imellem de to Grene (Fig. 294). Disse Fænomener og mulige Fornuftvæsener efterforskes selvfølgelig i Nutiden med megen Iver, men hidtil som det synes med ringe Held til at gøre Rede for, hvad det er, man ser. Endnu mindre har man gjort Iagttagelser fra Jupiter, som kunne give nogen egentlig Besked om denne Klodes Overflade. Den har i Almindelighed et beltet, men foranderligt Udseende (Fig. 149), der minder om Skybelter. § 313. Keppler havde i sine yngre Aar tænkt over Plane- ternes Afstande fra Solen og udfundet (§ 72), at disse vare saa- danne, at de 5 regulære Legemer kunde indlægges i Mellemrum- mene mellem de Kugleskaller, hvorpaa Planeterne kunde tænkes anbragte. Saadanne Betragtninger have intet Fodfæste i de virke- lige Naturforhold; men lignende Spekulationer bleve dog senere optagne af andre, navnlig af en Prof. Tit i us (Tietz) i Wittenberg, som i 1766 offentliggjorde følgende Lov om Planeternes Afstande fra Solen, idet han kaldte Merkurs Afstand 4: Merkur 4 = 4 Jupiter 52 = 4 4- 16.3 Venus 7 = 44-1.3 Saturn 100 = 4 + 32.3 Jorden 10 = 4 + 2.3 Hertil kom nogle Aar efter: Mars 16 = 4 4- 4.3 Uranus 196 = 4 + 64.3 Denne Lov er senere bleven udstyret med andre Tal efter en lignende Fremgangsmaade, men endnu bedre stemmende med Virkeligheden, bl. a. af den tyske Astronom Bode (1747—1826), efter hvem den gerne kaldes den bodeske Lov. Fysisk rigtig er den imidlertid ikke, og matematisk korrekt er den heller ikke; ti da skulde der ogsaa være en Planet med Afstanden 4 4* V2 • 3, en anden med 4 + */*.3 og saaledes i det uendelige imellem Venus og Merkur. Ikke des mindre gav denne Lov Anledning til, at mange ventede, at der mellem Mars og Jupiter maatte være en Planet med Afstanden 4 + 8.3 = 28. Ja, der dannede sig endog et Selskab af Astronomer, som i Aaret 1800 delte Dyre-