388
Mars’ Udseende.
havde faaet en Ekstraopvarmning, f. Eks. ved Sammenstød med
en anden lille Klode, eller at Sneen ikke var Is, men en anden
frossen Vædske.
Heller ikke vilde det være saa ubegribeligt, at de mørkere
Strækninger, som man især tidligere ansaa for Have, vise sig noget
foranderlige i Form og Størrelse; ti da de ikke danne et sammen-
hængende Verdenshav som paa Jorden, kunde Vandstanden i disse
Søer til Tider stige, til Tider dale. Og tilmed kunde Skyer ud-
viske Grænserne.
Fig. 294. Den saakaldte „Kanalernes Fordobling“ paa Mars.
Men bortset fra disse Foranderligheder, frembyder Marsover-
fladen et besynderligt Udseende (Fig. 293). Retlinede Grænse-
linier for Havene og lutter retlinede Floder ere ukendte paa Jor-
den. Man har kaldt disse retlinede »Floder« for Kanaler og tænkt
dem frembragte af meget højt staaende Fornuftvæsener; men tages
det i Betænkning, at disse »Kanaler« ere flere Mil brede, blive
saadanne Fornuftvæseners høje Standpunkt os ligesaa ubegribeligt.
Man er da ogsaa tyet til andre Forklaringer, saasom Revner i
den faste Klode, eller Isrevner, eller Plantevækst langs visse Linier,
bestemte ved Vandledninger, anlagte af Fornuf'tvæsener. Her er